Udviklingsministeren tager til den ukrainske grænse
4.3.2022 22:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) tager fredag aften til Polen, hvor han lørdag besøger FN’s og Beredskabsstyrelsens logistikcentre for humanitære forsyninger til Ukraine. Ministeren tager også til den ukrainske grænse, hvor han mødes med Dansk Flygtningehjælp.
Flemming Møller Mortensen udtaler:
”Jeg tager til Polen for, at mødes med de humanitære organisationer, som vi allerede har støttet med over 280 millioner kr. til indsatser i Ukraine og i nabolandene. Vores partnere såsom FN, Beredskabsstyrelsen og civilsamfundsorganisationerne gør en forbilledlig indsats under utroligt svære omstændigheder. De er til stede på jorden og hjælper det ukrainske folk dag og nat med blandt andet fødevarer, husly og adgang til sundhedsindsatser.”
Danmark har allerede afsat over 280 mio. kr. til humanitære og andre akutte behov i Ukraine og nabolande. 100 mio. kr. er gået til det danske civilsamfund og 100 mio. kr. til Internationalt Røde Kors og FN. Danmark har også bidraget gennem Beredskabsstyrelsen i form af et civilt mobilhospital og udstyr til civilbeskyttelse, og har indtil videre afsat 50 mio. kr. til donation af lægemidler og medicinsk udstyr, som Ukraine har efterspurgt. Det er eksempelvis antibiotika, smertestillende medicin og lægemidler til brug ved narkose. Der går yderligere 8 mio. kr. til mindre danske NGO’er, der allerede arbejder i Ukraine. NGO’erne kan søge igennem DERF – en fond der administreres af CISU og Red Barnet.
Flemming Møller Mortensen udtaler:
”Vi følger situationen time og time og gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe i og omkring Ukraine. Det er desværre en krise, som kan blive langvarig og fatal for uskyldige civile i vores nærområde. Det er af største væsentlighed, at vi handler med det samme. Nødhjælpsarbejdet inde i Ukraine er svært. Russerne holder sig ikke tilbage: Civile skånes ikke, og i flere dele af landet må der søges ly i kældre. Det til trods bliver vi og vores partnere ved med at gøre alt, hvad vi kan, og arbejdet på jorden gør en stor forskel.”
For yderligere kontakt
Laura Sørensen Topp
Fg. Pressechef for ministeren for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde
Mobil: +45 6197 9241 / lautop@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udviklingssamarbejdet styrkes med nye Strategiske Partnerskaber29.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen indgår 19 Strategiske Partnerskaber, der skal styrke dansk engagement i udviklingslande og skabe resultater i tæt samspil med lokale partnere. Der lægges op til en samlet årlig ramme på 1,5 mia. kr. i perioden 2027-2031.
Regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til virksomheder, der investerer i udviklingslande28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu bedre adgang til at investere i udviklingslande, når en række erhvervsinstrumenter lanceres i dag.
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
