Udviklingsministeren: Ny redegørelse skal skabe folkelig debat og engagement i Danmarks udviklingspolitik
21.4.2022 10:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den årlige udviklingspolitiske redegørelse er et nyt initiativ i forlængelse af Danmarks udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden” fra juni 2021, som otte af Folketingets partier står bag. Redegørelsen følges op af en debat i Folketinget den 11. maj 2022.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:
”For mig var det en utrolig vigtig del af aftalen bag ”Fælles om Verden", at vi besluttede at få en årlig redegørelse og efterfølgende debat med i aftalen. Det er en måde at tage temperaturen på udviklingssamarbejdet og reflektere over, hvad der sker, når vores prioriteter rammer virkeligheden. Som følge af Ruslands invasion af Ukraine står vi lige nu med den hurtigst voksende flygtningekrise i Europa siden 2. Verdenskrig, og krigen har kastet lange skygger ind i 2022 allerede. Det kan man også se i redegørelsen.”
”Det skal være mit håb, at redegørelsen er med til at skabe en bredere debat om udviklingssamarbejdet og om, hvordan Danmark hjælper i nærområder til krise og konflikt rundt om i verden. En debat, som jeg håber, civilsamfundet og danskerne vil tage del i.”
Redegørelsen til Folketinget viser med udvalgte eksempler, hvordan prioriteterne i den udviklingspolitiske strategi er blevet omsat til praksis siden strategiens vedtagelse i juni 2021 og til og med første kvartal af 2022. Den giver indblik i, hvordan Danmarks udviklingssamarbejde udrulles i samarbejde med lokale og globale partnere. Og den viser, hvordan partnerskaber med bl.a. civilsamfundet, EU, internationale organisationer, myndigheder og danske virksomheder bidrager til, at Danmarks udviklingssamarbejde er blandt de bedste i verden.
”Flere mennesker end nogensinde før er på flugt. Derfor er jeg også tilfreds med, at redegørelsen viser, at udviklingssamarbejdet er drejet markant i retning af de mest skrøbelige lande og regioner, hvor Danmark er fast besluttet på at hjælpe flere bedre og bekæmpe fattigdom, ulighed, klimaforandringer, konflikt og irregulær migration,” siger udviklingsministeren.
Samtidig viser redegørelsen, hvordan Danmark med sit grønne lederskab skubber på i kampen for klimaet. Regeringen har særligt haft fokus på at fremme dansk lederskab, når det kommer til at skabe modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaforandringerne blandt verdens fattigste. I takt med at klimakrisen tager til, er det afgørende for dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne, at de kan omstille sig og skabe en bæredygtig fremtid.
”På mange måder er verden af lave. Derfor bliver udviklingspolitikken også mere og mere vigtig. Den er en direkte investering, Danmark som et lille land kan gøre for at skabe en bedre verden for verdens mange fattige og samtidig en mere retfærdig og tryg verden for os selv,” siger udviklingsministeren.
Redegørelsen kan danner grundlag for en debat i Folketinget 11. maj. Redegørelsen og den udviklingspolitiske strategi ”Fælles om verden” er vedhæftet herunder
For yderligere information
Pressevagten@um.dk, tlf. 61 97 92 47
Vedhæftede filer
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
