PHM Danmark

Udviklingen af Valby fortsætter: Nye centrale lejeboliger snart klar

28.10.2020 08:19:06 CET | PHM Danmark | Pressemeddelelse

Del

I marts 2021 står 56 nye moderne lejligheder klar på Trekronergade 124 i Valby, og udlejningen går nu i gang. Ejendommen ligger centralt i Valby, og kvaliteten er i højsædet i de nyopførte lejligheder. Trekronergade 124 rummer også 3 mindre butikker i stueplan.

”Vores ambition er at skabe gode boliger på centrale beliggenheder med et attraktivt lokalmiljø. Og så tror vi på, at trygge og behagelige rammer sikrer lejerne en bedre trivsel. Ejendommen på Trekronergade 124 er vores første boligejendom i Valby, som de seneste år har gennemgået en markant udvikling og er blevet et særdeles attraktivt sted at bosætte sig,” siger Mette Haarup, boligchef i C.W. Obel Bolig.

Der er plads til alle i de nye boliger på Trekronergade 124 - både singler, par, mindre og større familier samt seniorer kan finde en passende bolig, da der her tilbydes boliger med 2-6 værelser fra 73-178 m². Alle lejlighederne har desuden privat terrasse eller altan, alt i hårde hvidevarer, gulvvarme i alle rum samt eget depotrum i kælderen. Boligerne ligger blot 200 meter fra Ny Ellebjerg Station, hvorfra der i dag kører flere S-togslinjer, og fra 2024 bliver det også muligt at tage metroen fra stationen.

Oplev boligerne til første åbent hus

Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS står for udlejningen, som skydes i gang med første åbent hus på søndag den 1. november kl. 12.30-13.30 i prøvelejligheden beliggende Trekronergade 124F, 1. tv.

”Vi oplever en stor efterspørgsel på centralt beliggende lejeboliger i København, og boligerne på Trekronergade opfylder mange boligsøgendes ønsker om kvalitet og nem adgang til byen. Vi ser frem til at sikre C.W. Obel Bolig en effektiv udlejning af de nyopførte lejligheder i Valby,” siger Christina Kampmann Petersen, projektudlejningschef i DEAS’ afdeling for boligudlejning.

Læs mere om boligerne: https://trekronergade124.dk/ 

For mere information
Christina Kampmann Petersen, projektudlejningschef, DEAS, mobil 27 90 16 15
Mette Haarup, boligchef, C.W. Obel Bolig, tlf. 33 33 92 92

Kort om C.W. Obel Bolig
C.W. Obel Bolig investerer i boligejendomme i Københavnsområdet og Aalborg. Selskabet tilbyder kvalitetsejendomme med høj arkitektonisk kvalitet på gode beliggenheder og med optimal infrastruktur. C.W. Obel Bolig har en portefølje i vækst og drifter og forvalter egne ejendomme.

Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.

Billeder

Information om PHM Danmark

PHM Danmark
PHM Danmark
Bellidavej 20
2500 Valby

+45 26 46 21 90https://www.phmgroup.dk/

Følg pressemeddelelser fra PHM Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PHM Danmark

DEAS samler drift og rådgivning under Jesper Gemmer17.6.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse

DEAS styrker organiseringen af sine drifts-, energi- og rådgivningsaktiviteter ved at samle Facility Service, Technical Real Estate Management, Technical Building Consultancy, IQ Energy og Sustainability i én samlet enhed under ledelse af Jesper Gemmer. Med den nye organisering ønsker DEAS at styrke samspillet mellem drift, teknik, energioptimering og rådgivning for at skabe endnu større værdi for kunderne og deres ejendomsporteføljer. Jesper Gemmer tiltrådte den 1. maj som Senior Director for området og har siden haft fokus på at samle de forskellige fagligheder i en fælles retning med fokus på kundeværdi, effektiv drift og langsigtet udvikling. "Vores kunder forventer i stigende grad, at drift, teknik, energi og udvikling spiller sammen. De udfordringer, som ejendomsejere står overfor i dag, kan sjældent løses inden for ét fagområde alene. Derfor samler vi nu kompetencerne tættere. Jesper kommer med en stærk kombination af strategisk forståelse, operationel erfaring og kommercielt fo

Taurus Ejendomsforvaltning kigger ind i rekordresultat for 2025 og skruer samtidigt op for foreningsindsatsen.9.4.2026 10:14:24 CEST | Pressemeddelelse

Taurus Ejendomsforvaltning, en del af PHM Danmark, oplever solid fremgang og forventer at fremlægge et rekordresultat for 2025 drevet af høj aktivitet i markedet og et skærpet fokus på kerneleverancer. Selskabet ser frem til at fremlægge resultaterne for 2025. Siden CEO Allan Holst Jensen tiltrådte for knap et år siden, har Taurus arbejdet målrettet med at styrke driften og skabe et stærkere fundament for vækst. “Vi har haft fokus på at få styrket vores kerneforretning og skabe en tydelig retning. Det begynder vi nu at se resultaterne af,” siger Allan Holst Jensen. Foreninger i fokus Taurus har traditionelt haft professionelle investorer som sit primære og strategiske fokus, hvilket fortsat vil være omdrejningspunktet for forretningen. Samtidig har Taurus har allerede opbygget en portefølje af foreninger – blandt andet via samarbejder med institutionelle investorer - og vil nu styrke indsatsen yderligere. “Vi ser en stigende efterspørgsel og har et godt fundament at bygge videre på. Fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye