Søfartsstyrelsen

Udvidelse af DIS-loven med offshore-aktiviteter

Del
Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der skal ses i forlængelse af det allerede vedtagne forslag om at udvide DIS-skatteordningen til søfarende om bord på en række specialskibe.

Ændringen af DIS-loven

Folketinget vedtog i foråret, at DIS-skatteordningen skal udvides, så den også kommer til at gælde for ansatte på en række specialskibe i offshoresektoren.

Den i dag vedtagne ændring af DIS-loven skal ses i forlængelse af DIS-skatteordningens udvidelse i foråret. Fremadrettet vil der med den i dag vedtagne ændring kunne indgås kollektive overenskomster med danske faglige organisationer, som omfatter søfarende, der arbejder om bord på skibe, uanset i hvilket land de søfarende måtte have bopæl. Det gælder, når skibene primært udfører en række offshore aktiviteter på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde.

Fakta – DIS-skatteordningen

DIS-skatteordningen betyder, at rederne kan udbetale skattefri nettohyre til søfarende. Den vedtagne udvidelse af DIS-skatteordningen vil betyde, at DIS-skatteordningen også vil gælde for ansatte på en række specialskibe i offshoresektoren.

Udvidelsen vil først blive sat i kraft, når den er godkendt af Europa-Kommissionen.

Fakta – DIS-loven

DIS-loven indeholder en række regler om indgåelse af kollektive overenskomster. Loven indeholder bl.a. regler om, at kollektive overenskomster, der er indgået af en dansk faglig organisation, kun kan omfatte personer, der har bopæl i Danmark, eller som i medfør af EU-retten eller andre indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med personer, der anses for at have bopæl i Danmark.

Med den netop vedtagne ændring af DIS-loven indføres en regel for ansatte på skibe, der primært udfører offshoreaktiviteter på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, der betyder, at danske faglige organisationer vil kunne indgå overenskomster for søfarende på denne type skibe uanset deres bopæl.

Lovændringerne forventes at kunne træde i kraft i 2019 samtidig med udvidelsen af DIS-skatteordningen.

Nøgleord

Billeder

Information om Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør

72 19 60 00https://www.soefartsstyrelsen.dk/

Søfartsstyrelsen arbejder vi for at skabe sikkerhed til søs og vækst i de maritime erhverv i Danmark. For os går sikkerhed og vækst hånd i hånd, fordi væksten i Det Blå Danmark skal bygge på kvalitetsskibsfart.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye