Udvalgte ældre inviteres til intimkoncert med Birthe Kjær
6.9.2021 13:44:21 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse

Festdeltagere kan se frem til et brag af en fest, som både byder på intimkoncert med Birthe Kjær, snacks, drikkevarer, god stemning og De Gamle Jazzdrenge, som spiller op to gange. Transporten til og fra festen er der også sørget for, så alt de ca. 120 inviterede skal gøre er takke ja eller nej til den invitation, de har fået via deres hjemme- eller sygepleje.
En fælles oplevelse, hvor der er sørget for det hele
Festen er målrettet de borgere, der har sværest ved selv at opsøge og deltage i sociale arrangementer, og som derfor har været ekstra hårdt ramt under corona-krisen. Blandt de inviterede er bl.a. borgere med demens og deres pårørende.
- Nedlukningerne ramte vores allermest sårbare borgere ekstra hårdt. Og når man har svært ved selv at opsøge sociale og kulturelle arrangementer, kan det være rigtig dejligt at blive inviteret ud til en fælles kulturoplevelse, hvor der er sørget for det hele fra start til slut, forklarer Tina Wils, centerchef for Sundhed og Omsorg. Hun fortæller, at valget af Birthe Kjær som hovednavn heller ikke er tilfældigt.
- Hun er kendt for at sprede fest og glæde, og det er netop det, vi gerne vil give borgerne med dette arrangement, fortæller Tina Wils.
Frivillige medarbejdere sørger for trygheden
Det skal være både sjovt og trygt at gå til fest, og derfor vil 25 frivillige medarbejdere fra hjemmeplejen og sygeplejen være med til arrangementet for at sørge for, at det hele forløber så sikkert og festligt som muligt, og så festdeltagerne kan få den rette hjælp undervejs.
Flere arrangementer i støbeskeen
Midlerne til festen stammer fra sommer- og erhvervspakken 2021. Efter festen er der stadig midler i Egedals pulje, og flere andre aktiviteter og arrangementer er undervejs.
Fakta
- Festen afholdes som et lukket arrangement for de inviterede på Egedal Rådhus den 28. september 2021.
- Midlerne stammer fra sommer- og erhvervspakken 2021, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har lanceret for at sætte gang i turisme- og oplevelsesøkonomien efter genåbningen.
- Egedal Kommune har ligesom alle andre kommuner fået midler fra pakken, bl.a. til at styrke fysik og mental rehabilitering og kulturtilbud til sårbare ældre og til personer med handicap.
- Hjemmeplejen har på baggrund af en række kriterier udvalgt de borgere, der får en invitation til festen.
- Kommunen sørger for transport for alle borgerne både ud og hjem fra festen.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkSara RavnmarkKommunikationsrådgiver
Tlf:72596236sara.ravnmark@egekom.dkBilleder

Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Egedal Kommune indgår kontrakt om Multiarena23.10.2026 12:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Gråkjær Erhverv A/S har efter et EU-udbud vundet opgaven med opførelse af Egedal Kommunes kommende multiarena. Dermed kan arbejdet med anlægget af multiarenaen, som blev vedtaget i 2024, gå i gang.
Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 202721.9.2026 10:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier i Egedal Kommune har indgået budgetaftale for 2027. Aftalen betyder 15 mio.kr. ekstra til socialområdet, 32 mio.kr. til minimumsnormeringer og oprettelse af en ny specialskole. Gælden nedbringes med 100 mio.kr, og der investeres i beskæftigelses- området. Besparelserne på ældre- og skoleområdet er begrænsede.
Stort skridt mod renovering af Lærkeskolen25.6.2026 09:27:52 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Kommune har indgået kontrakt med totalrådgiveren H+, som de kommende syv år skal stå i spidsen for planlægning, projektering og gennemførelse af renovering af Lærkeskolen. ”Vores børn fortjener ordentlige rammer”, siger borgmesteren.
Kendt ansigt bliver kommunaldirektør i Egedal Kommune27.5.2026 21:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har ansat velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard som ny kommunaldirektør. Søren Trier Høisgaard har været konstitueret i stillingen siden januar 2026.
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
