Udvalgsformand: PLO går i den helt forkerte retning i deres udspil til fremtidens lægevagt
27.9.2022 13:46:01 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
PLO har opsagt aftalen med Region Syddanmark om lægevagt i regionen. Lige nu forhandler parterne om en ny aftale, og forleden kom det frem, at PLO ønsker at lukke 14 af 21 lægevagter i regionen – herunder lægevagten i Haderslev. Det ærgrer formand for Senior- og Sundhedsudvalget, Allan Emiliussen, der udover at være udvalgsformand i Haderslev Kommune også sidder i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark.
”Jeg tænkte først – det er løgn. Det kan de ikke. Det giver overhovedet ikke mening at lukke lægevagten i Haderslev. Vi har netop sammen med Region Syddanmark udvidet Sundhedscenter Haderslev, fordi det er vigtigt, vi har det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne, mens de specialiserede områder er samlet på supersygehusene. PLO arbejder fuldstændig imod det med det udspil, de kommer med”, siger Allan Emiliussen og fortsætter:
”Hvis PLO ensidigt går videre med at lukke et antal lægevagter, herunder Haderslev, kan det kun opfattes som overenskomstbrud.”
Allan Emiliussen mener, at udspillet vil få store konsekvenser for sundheden i Haderslev Kommune, og at det er direkte modstridende med den retning PLO selv siger, de vil i.
”PLO siger, de lægger vægt på, at der skal være familielæger tilgængelige for borgerne, fordi det forbedrer den generelle sundhed, når vi prioriterer den nære sundhed. Ved at foreslå lukningen af de lokale lægevagter gør de det sværere for de svageste borgere at komme til lægevagten, og det går de direkte imod tanken om det nære sundhedsvæsen. Det får konsekvenser for de svageste borgere, som vil have svært ved at blive tilset af en læge uden for familielægens åbningstid. Deres sundhed bliver dårligere, deres livskvalitet bliver dårligere og det vil i sidste ende øge trækket på det kommunale sundhedsvæsen i stedet”, siger Allan Emiliussen og fortsætter:
”Hvis PLO mener, at man ikke kan opretholde alle lokaliteter for lægevagten, så må de i stedet komme med et udspil, der på anden vis sikrer den nære sundhed, for eksempel ved at gøre familielægerne mere tilgængelige hen over døgnet.”
”Vi kan se på tallene for i år, at der ikke er en nedgang i antallet af konsultationer i lægevagten i Haderslev. Sidste år besøgte 2.200 borgere lægevagten i Haderslev og i år har 1.200 borgere til og med august besøgt lægevagten, så der er ikke tale om et fald i antallet af konsultationer, tvært imod”, siger Allan Emiliussen.
Han ser med bekymring på fremtiden, hvis ikke PLO medvirker i at løse de kommende års sundhedsudfordringer.
”PLO vil med en lukning af lægevagterne flytte sundhedsopgaver ud i kommuner, hvor vi i forvejen har udfordringer med en dårlig folkesundhed set i forhold til vores demografiske sammensætning. Det bidrager i sidste ende til at det bliver sværere for os at tiltrække og fastholde nye borgere, fordi vi bliver opfattet som et udkantsområde, når vi ikke har de nære sundhedstilbud i kommunen”, siger Allan Emiliussen.
Kontakter
Allan EmiliussenFormand, Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 22 52 80Rolf Dalsgaard JohansenDirektør, Voksen og Sundhed
Tlf:40 15 95 72rolf@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber bygninger af Det Blå Gymnasium11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et samlet campusmiljø i Haderslev Nord er nu kommet et skridt nærmere. Haderslev Kommune har købt bygningerne på Kroghs Kobbel 2 i Haderslev af Det Blå Gymnasium. Dermed har skolen mulighed for at flytte sine aktiviteter sammen med Haderslev Katedralskole på Christiansfeldvej.
Historie Haderslev får ny visuel identitet27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historie Haderslev har gennem det seneste år lagt en ny strategi og i den forbindelse arbejdet på en mere moderne og organisk visuel identitet, med nyt logo og ny designlinje, som skaber rammerne og virkemidlerne til vores fremtidige formidling. Derudover har farvepaletten fået et frisk pust, og den visuelle formidling er blevet mere fængende og iøjnefaldende.
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
