Udvalg vil have udlejningsboliger godkendt inden lejer flytter ind
23.2.2021 08:33:22 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Er en ejendom over 40 år gammel, og har den ikke været lejet ud inden for de sidste 6 måneder, så kan nye regler betyde, at ejendommen skal godkendes af kommunen, før en lejer kan flytte ind.
Det sker på baggrund af en ny ordning, som Folketinget vedtog tilbage i december. ”Anmelderordningen”, som den officielt hedder, giver nemlig kommunerne mulighed for, at besigtige en ejendom inden den lejes ud.
Det er op til den enkelte kommune, om de vil benytte ordningen, men står det til Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget, så er det en ordning, der skal være en del af kommunens boligsocialeindsats.
- Vi arbejder målrettet for at komme det her fænomen til livs i kommunen, hvor en ejer udlejer dårlige og sundhedsskadelige ejendomme ud. Så når vi har fået den her mulighed for at forebygge udlejning af nogle af de her ejendomme, så mener vi, at vi skal gøre brug af det, siger formand for udvalget Peter Bring-Larsen.
Byrådet skal træffe den endelige beslutning om, den nye ordning skal indføres i kommunen. Indføres den, så skal ejeren af en ejendom, hvor seneste lejekontrakt er udløbet mere end 6 måneder før nyudlejning, og hvor bygningen er mere end 40 år gammel, anmelde en påtænkt udlejning til kommunen senest 30 dage inden lejekontrakten indgås.
Kommunen skal så inden for 15 dage meddele, om boligen skal besigtiges. Kommunen har herefter 30 dage til at tage stilling til, om boligen kan godkendes, eller om den skal kondemneres. En tredje mulighed er, at boligen ikke kan kondemneres, men at vedligeholdelsesmangler bør indbringes for huslejenævnet.
Hvis udlejeren ikke har overholdt anmeldelsespligten, og boligen efterfølgende kondemneres, kan kommunen genhuse borgeren på udlejerens regning. Desuden kan udlejeren ifalde bødestraf for at udleje i strid med anmeldelsespligten.
Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget anbefaler at ordningen evalueres efter et år for at se om det nye værktøj giver de resultater, som det skal.
Hvis byrådet beslutter at indføre anmelderordningen i kommunen, så siger loven, at der skal gå tre måneder fra offentliggørelsen til at ordningen kan træde i kraft.
Kontakter
Udvalgsformand Peter Bring-Larsen, telefon 25 18 00 02
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon 25 18 04 90
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

