Udvalg giver tilskud til forbedringer i landdistrikterne
14.1.2022 08:20:50 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

På årets sidste udvalgsmøde i 2021 ved Kultur, Fritid og Bosætning i Guldborgsund Kommune blev fire projektansøgninger godkendt og modtager derfor midler fra puljen Sammen om Lokalsamfundene (SOL).
”Jeg er rigtig glad for, at alle de her projekter modtager støtte, da de hver især bidrager til et sundt fællesskab og fortsat gør det attraktivt at bo i landdistrikterne med spændende og nødvendige tilbud” siger Martin Lohse, tidligere formand for det daværende Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg.
Akustikregulering - Våbensted-Engestofte Beboerforening
Våbensted-Engestofte Beboerforening har problemer med akustikken i deres lokale og kan med en bevilling på ca. 45.000 kr. igangsætte arbejdet med at opsætte akustikregulerende plader i loftet til glæde for husets brugere og foreningens medlemmer. Huset anvendes til mange forskellige formål herunder fællesspisning, fastelavn, sommerfest og revy. Formand for Våbensted Engestofte Beboerforening, Kaj Bærentzen ser frem til, at huset bliver benyttet endnu mere:
”Det at vi har fået tilskud fra Guldborgsund Kommune til akustikregulering gør en meget stor forskel for vores mange brugere af huset, der frem over vil leje huset mere og benytte det til vores mange arrangementer såsom fællesspisning den første tirsdag hver måned, fastelavn i samarbejde med menighedsrådet, Sankt Hans og meget, meget mere. Det glæder os så meget.”
Nyt tag til Nysted idrætshal
Nysted Sportscenter har haft en stor vandskade i trækonstruktionen og isoleringen og har derfor behov for at udskifte hele taget på idrætshallen i Nysted. Dette er nu muligt med en bevilling på 325.000 kr.
Ny varmekilde til Medborgerhuset Fremtiden i Gedesby
Medborgerhuset Fremtiden vil udskifte et gammelt oliefyr med en varmepumpe og dermed energiforbedre huset. Medborgerhuset har eksisteret i mere end 125 år og lægger bl.a. hus til fester, dilettantforestillinger, og over vinteren kan borgere nyde godt af den nye aktivitet med fællesspisning ’nye Madfællesskaber’.
Etablering af lift – handicapvenlighed i Toreby Lokalhistorisk Arkiv
Toreby Arkiv modtog ligeledes støtte fra bl.a. SOL-puljen til en ny lift, som skal øge tilgængeligheden for arkivets brugere og medarbejdere, hvilket kan læses mere om her.
Kontakter
Martin Lohse
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
