Dansk Supermarked

Udtalelse på baggrund af dialogmøde 5. januar 2016

Del

Undtagelsesvis udtaler Dansk Supermarked sig om en konkret personalesag. I dette tilfælde en personalesag fra Bilka Næstved

I dag – som led i den interne undersøgelse, vi bebudede i sidste uge – har vi fra Dansk Supermarkeds side afholdt dialogmøde med Mohamad Al Jarwerheri og hans bisiddere. Det har vi gjort for at høre Mohamad Al Jarwerheris egen udlægning af sagen. Mødet i dag afslutter dermed vores interne undersøgelse.

Det, der står tilbage fra forløbet er, at Bilka Næstved i december modtager flere kundeklager over Mohamad Al Jarwerheri. Derfor indkaldes Mohamad Al Jarwerheri til en samtale med sin nærmeste chef, hvori kundeklagerne drøftes.

Mødet afsluttes med, at der foreligger en skriftlig opsigelse underskrevet af Mohamad Al Jarwerheri.

Som sagen er blevet fremlagt af de involverede parter, kan vi konstatere, at vi fra Bilkas side har begået to procedurefejl.

  • Dels skulle Mohamad have været tilbudt en bisidder til mødet. Det er ikke et lovkrav, men vores virksomhedspolitik foreskriver dette.
  • Derudover skulle Mohamad på mødet ikke have været præsenteret for en opsigelse, og sagen burde have været undersøgt yderligere, inden den eventuelt havde fået konsekvenser.

Dette beklager vi naturligvis meget.

Hverken Bilka eller Dansk Supermarked som sådan har undersøgt den facebook-debat, der ligger til grund for de kundeklager, der nødvendiggjorde samtalen mellem Mohamad Al Jarwerheri og hans nærmeste chefer. Det har vi ikke, fordi vi aldrig når dertil, da mødet afsluttes med en opsigelse.

Dansk Supermarked har på mødet i dag tilbudt Mohamad, at han kan blive genansat i Bilka Næstved. Alternativt i en anden butik i virksomheden. Dette overvejer Mohamad.

Nøgleord

Kontakter

Information om Dansk Supermarked

Dansk Supermarked
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00http://dansksupermarked.com/

Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, der driver kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Supermarked

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Supermarked

Skagenfood klar til øget vækst efter investering fra Dansk Supermarked Group22.6.2017 07:00pressemeddelelse

Skagenfood, som længe har markeret sig stærkt på markedet for måltidskasser, lægger nu an til et regulært gearskifte. Den nordjyske virksomhed har allieret sig med en betydelig investor i form af Dansk Supermarked Group med det fælles mål at forløse Skagenfoods store potentiale og nå ud til endnu flere kvalitetsbevidste kunder, der efterspørger enkle, inspirerende og lækre måltidsløsninger

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum