Haderslev Kommune

Udstillingen af Slesvigske Vognsamling lukker, men værkstederne bevares

Del
Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at opsige aftalen med Museum Sønderjylland om udlån af 50 bevaringsværdige vogne, der udgør grundstenen i Slesvigske Vognsamling. Dermed lukker udstillingen i Slesvigske Vognsamling, mens de to værksteder, træ- og metalværkstedet og bevaringsværkstedet, beholdes.

Haderslev Kommune overtog i 2017 Slesvigske Vognsamling fra Museum Sønderjylland. Rent praktisk betød det, at Haderslev Kommune lavede en aftale med Museum Sønderjylland om at låne de 50 bevaringsværdige vogne i samlingen og dermed drive udstillingen videre. Det er den aftale, kommunen nu opsiger, fordi det ikke har vist sig muligt at udvikle museet i tilstrækkelig grad.

”Slesvigske Vognsamling er unik, og jeg er ærgerlig over, at udstillingen må lukke. Men jeg må også konstatere, at hvis vi skal udvikle museet i den retning, vi gerne vil, så skal der skydes mange penge i, og det er tiden ikke til lige nu”, siger Kjeld Thrane, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget og fortsætter:

”Vi har valgt at lukke udstillingen, men udvikler de øvrige aktiviteter i vognsamlingen, hvor vi ansætter en fagperson, der skal stå for de to værksteder”.

Næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget, Preben Holmberg, er ligeledes ærgerlig over lukningen af udstillingen, men understreger vigtigheden af at bevare det håndværksmæssige i vognmageriet.

”Slesvigske Vognsamling er et unikt stykke historie, og det er vigtigt, vi bliver ved med at vedligeholde det særlige håndværk, som de frivillige i værkstederne mestrer. Derfor glæder jeg mig over, at vi i udvalget er enige om at bevare og styrke værkstederne, selvom udstillingen desværre må lukke”, siger næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget, Preben Holmberg.

De to værksteder på Slesvigske Vognsamling vil få mulighed for at beholde nogle vogne, der ikke går under kategorien bevaringsværdig, og som tilhører Haderslev Kommune. De skal fortsat vedligeholdes, ligesom værkstederne også fremover har mulighed for at tage opgaver ind.

Udstillingen i Slesvigske Vognsamling nedlukkes pr. 1. januar 2023. Dermed opnår man en besparelse på 0,350 mio. kr. i 2023 og 0,700 mio. kr. fra 2024 og frem, som skulle findes i forbindelse med budget 2023-2026. Samtidig tilføres værkstederne 100.000 kr. så det bliver muligt at fortsætte udviklingen af værkstederne.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye