Kvindelige Kunstneres Samfund

Udstilling om kvindelige kunstneres kamp gennem 100 år

Del

For første gang åbnes det historiske arkiv for Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) for offentligheden.

"Kunstnerforeningen Kvindelige Kunstneres Samfunds første kontingentprotokol, fra 1916". 
Mange kunsthistorikere benytter sig af KKS-arkivet, efter at det er blevet ordnet og registreret. KKS-arkivet er et stykke dansk kulturarv og primærkilde til dokumentationen af forskellige kunst- og kulturhistoriske forhold, som har gjort sig gældende gennem de sidste 100 år.
På billedet vises en side i kontingentprotokollen fra året 1916. KKS-arkivet.
Fotograf Pylle Søndergaard.
"Kunstnerforeningen Kvindelige Kunstneres Samfunds første kontingentprotokol, fra 1916". Mange kunsthistorikere benytter sig af KKS-arkivet, efter at det er blevet ordnet og registreret. KKS-arkivet er et stykke dansk kulturarv og primærkilde til dokumentationen af forskellige kunst- og kulturhistoriske forhold, som har gjort sig gældende gennem de sidste 100 år. På billedet vises en side i kontingentprotokollen fra året 1916. KKS-arkivet. Fotograf Pylle Søndergaard.

Åbningen sker med en montreudstilling i Den Sorte Diamant 8. februar-7. marts 2016. Det Kongelige Bibliotek har taget imod tilbud om overdragelse af foreningens skrøbelige arkivmateriale til bevaring for eftertiden, og kunsthistoriker Sofie Olesdatter Bastiansen har i samarbejde med forsknings­bibliotekar Lene Eklund-Jürgensen fra Det Kongelige Bibliotek kurateret udstillingen med en del af de allertidligste arkivalier.

Foreningen KKS blev stiftet i 1916, året efter at danske kvinder opnåede stemmeret til Folketinget. Den første formand var maleren Helvig Kinch. Sammen med maleren Marie Henriques og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen havde de samlet de kvindelige kunstnere til møde for at kunne danne en samlet enhed med henblik på opnåelse af lige rettigheder med mændene.

KKS-arkivets materiale giver et enestående indblik i, hvordan kvinder i 100 år har samarbejdet som forening. Sofie Olesdatter Bastiansen har gennem flere år haft adgang til arkivet og skrevet universitetsspeciale om det.

I udpluk fra 45 års arkivmateriale fortæller udstillingen ”Kvindelige kunstnere i forening og forhandling” netop om en forening, der diskuterede og aktivt satte spørgsmål ved de mekanismer – synlige som usynlige – der vanskeliggjorde det for kvinderne at virke som kunstnere.

I dag er ord som ”kønskvoter” og ”øremærkning” gængse argumenter i ligestillingsdebatten. Men samme overvejelser og diskussioner om kampmidler i arbejdet for ligestilling vakte også genklang for 100 år siden. Udstillingen lægger an til aktuel debat trods sit 100 år gamle materiale. Er kunstnerisk kvalitet kønnet? Hvorfor viser tal og statistikker stadig en skævvridning, når det gælder de danske museers indkøbs- og udstillingspolitik? Og hvordan skal der egentlig kæmpes for ligestilling? slutter Sofie Olesdatter Bastiansen.

Udstillingen ”Kvindelige kunstnere i forening og forhandling – fortællinger fra Kvindelige Kunstneres Samfunds foreningsarkiv” kan opleves 8. februar – 7. marts 2016 på Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K i vægmontrerne ved Dronningesalen, man.-lør. kl. 8 – 22.

For mere information:

Kurator, kunsthistoriker Sofie Olesdatter Bastiansen, mail sofieolesdatter@gmail.com

Arkivansvarlig: Billedkunstner Lene Rasmussen, tlf. 21 78 27 72, mail kksarkiv@mail.dk

Pressefotos kan frit downloades her: Link til pressebilleder, billedtekster og logo

Billedansvarlig: Billedkunster Pylle Søndergaard, 21192190, mail studie@pyllesondergard.dk

 

FAKTA OM UDSTILLINGEN

Kunsthistoriker Sofie Olesdatter Dennig Bastiansen har kurateret udstillingen på Den Sorte Diamant i samarbejde med forskningsbibliotekar Lene Eklund-Jürgensen fra Det Kongelige Bibliotek. Udstillingen kan ses i montrerne ved Dronningesalen.

Kurator, cand. mag i Kunsthistorie Sofie Olesdatter Dennig Bastiansen forklarer:

”I udstillingen har jeg udvalgt dokumenter og fotografier fra perioden 1916-1961, der fortæller

flere forskellige historier om KKS som forening. KKS har helt fra begyndelsen diskuteret og

aktivt sat spørgsmål ved de mekanismer – synlige som usynlige – der gjorde det vanskeligt for kvinder at virke som kunstnere. F.eks. kan man se KKS’ protestskrivelser til Kunstakademiet, til staten og i aviserne, hvor KKS gennem årene har kritiseret f.eks. den kønnede skævvridning ved uddelingen af stipendier, kvindernes manglende medlemskab i indflydelsesrige komitéer og råd og manglende repræsentation på statsstøttede udstillinger.

Mange af de op til 100 år gamle arkivalier lægger stadig an til aktuel debat med argumenter som kønskvoter og øremærkning, der også i 1916 var blandt de gængse overvejelser om hvilke strategier, der kunne sikre kvindelige kunstnere ligestilling.

Udstillingen af arkivmaterialet giver et enestående indblik i, hvordan forskellige holdninger til ligestillingskampen krydsede klinger gennem tiden. Særligt spørgsmålet om hvordan de kvindelige kunstnere stillede sig lige med deres mandlige kolleger, skabte uoverensstemmelser også internt i foreningen. Arkivmaterialet er en værdig dialogpartner i spørgsmål om ligestilling, der går på tværs af generationer. For hvad kan vi egentlig lære af generationers kamp for ligestilling?

Om KKS

• Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) er en forening, som arbejder for fuld ligestilling af og fuldt ligeværd for kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan arbejde som professionelle kunstnere. Foreningens formål er at skabe et demokratisk rum, hvor nysgerrighed, respekt og mangfoldighed bidrager til en dialog, hvor alle har fokus på en inkluderende kommunikation, som styrker den enkelte kunstners særlige potentiale.

• Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) blev stiftet i København 7. februar 1916 af 75 kvindelige kunstnere. I spidsen stod bl.a. Helvig Kinch, Marie Henriques og Anne Marie Carl-Nielsen.

• Den konkrete anledning var, at kvinder stort set ikke var repræsenteret i kunstpolitiske råd, nævn og fondsbestyrelser, og at stort set alle legater, opgaver og udstillingsmuligheder gik til mandlige kunstnere.

• KKS har i dag 256 medlemmer og arbejder for ligestilling ved

- At styrke netværk af kunstnere og fagfolk og skabe rammer for udveksling af tværfaglig viden og politisk handlekraft.

• At give KKS’ medlemmer strategier og redskaber til at arbejde for ligestilling i de beslutningstræffende lag.

• At arbejde aktivt for ligestilling for alle samfundsgrupper og udbrede kendskabet til kunstens værdi for mennesker.

Kontakt: Formand Kit Kjærbye, mobil 21 70 68 89, mail kitkjaerbye@privat.dk

Kasserer Eva Nedergaard, mail en@evanedergaard.dk

• Læs mere på http://www.kks-kunst.dk/index.html.

OM KKS-ARKIVET

• KKS’ medlemmer har siden starten i 1916 samlet alle dokumenter vedrørende foreningen – både debatindlæg, breve, forhandlingsprotokoller, medlemslister, regnskabsbøger osv. KKS-arkivet giver os ud fra forskellige vinkler indblik i kvindernes kamp for anerkendelse og ligestilling i en samtid fuld af benspænd og begrænsninger.

• Inden overdragelsen af arkivet til Det Kongelige Bibliotek oprettes en database med skannede og indlæste dokumenter. Herved muliggøres søgning og formidling vedr. arkivalierne uden samtidigt slid på dem. Med billedkunstnerne Lene Rasmussen og Pylle Søndergaard samt grafiker og ingeniør Eva Nedergaard som drivende kræfter er arkivalier fra 1916-1966 nu registrerede og digitaliserede. Efterhånden som de lægges ind i databasen, bliver de tilgængelige på www.kks-kunst.dk/arkivet/database

*I KKS’ jubilæumsbog ”100 års øjeblikke” (2014) fremlægger en række markante kunsthistorikere eksempler på de værdifulde informationer, arkivet rummer. F.eks. om oversete kvindelige kunstnere, der har spillet en væsentlig rolle for dansk billedkunsts udvikling i fra 1900-tallet og fremover til i dag, om de konkrete kunstpolitiske kampe, KKS har taget siden 1916, og om de ligestillingspolitiske benspænd, som kvindelige kunstnere stadig slås med.

• Digitalisering og formidling af KKS-arkivet er støttet af Anna Klindt Sørensens Fond, Billedhugger, Professor Gottfred Eickhoff og Hustru, Maleren Gerda Eickhoffs Fond, BKFO, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, Kvindernes Bygnings Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Billeder

"Kunstnerforeningen Kvindelige Kunstneres Samfunds første kontingentprotokol, fra 1916". 
Mange kunsthistorikere benytter sig af KKS-arkivet, efter at det er blevet ordnet og registreret. KKS-arkivet er et stykke dansk kulturarv og primærkilde til dokumentationen af forskellige kunst- og kulturhistoriske forhold, som har gjort sig gældende gennem de sidste 100 år.
På billedet vises en side i kontingentprotokollen fra året 1916. KKS-arkivet.
Fotograf Pylle Søndergaard.
"Kunstnerforeningen Kvindelige Kunstneres Samfunds første kontingentprotokol, fra 1916". Mange kunsthistorikere benytter sig af KKS-arkivet, efter at det er blevet ordnet og registreret. KKS-arkivet er et stykke dansk kulturarv og primærkilde til dokumentationen af forskellige kunst- og kulturhistoriske forhold, som har gjort sig gældende gennem de sidste 100 år. På billedet vises en side i kontingentprotokollen fra året 1916. KKS-arkivet. Fotograf Pylle Søndergaard.
Download
Jubilæumsplakat 2016
Jubilæumsplakat 2016
Download

Information om Kvindelige Kunstneres Samfund

Kvindelige Kunstneres Samfund
Kvindelige Kunstneres Samfund



http://www.kks-kunst.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kvindelige Kunstneres Samfund

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.