Udspil om vedvarende energi glemmer borgerne
13.6.2022 19:44:51 CEST | KL | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag offentliggjort et udspil, der skal sikre en firedobling af vedvarende energi på land. Udspillet fjerner en række af de benspænd, der i dag forhindrer mere grøn energi – fx indsigelsesretten i forhold til placering af vindmøller tæt på kirker og mulighed for at opstille energianlæg i herregårdslandskaber.
”Der er flere gode takter i regeringens udspil, hvor der bl.a. fjernes en række lovmæssige benspænd, som vi fra kommunernes side har peget på i flere år,” siger KL’s formand Martin Damm og fortsætter:
”Men desværre har regeringen tilsyneladende glemt borgerne i udspillet. I dag er borgermodstanden nemlig den største udfordring, fordi der er store ulemper og meget små fordele for et lokalsamfund ved at lægge jord til vindmøller, solceller og andre store anlæg. Det er borgerne, der skal bo ved siden af de store energianlæg, og hvis de skal se en fidus i dét, kræver det jo, at incitamenterne vender rigtigt.”
Derfor er det ifølge KL-formanden afgørende at skabe større gevinster til lokalsamfundene, hvis regeringens ambition om en firedobling af vedvarende energi på land skal lykkes. Ellers risikerer balancen i landets udvikling at knække midt over.
”Gevinsten ved at blive nabo til større energianlæg skal ganske enkelt være større, og det bliver den, hvis det kommer et helt lokalsamfund til gode. Placeringen af anlæggene skal derfor ske i en lokalt forankret proces, og så er det nødvendigt, at en del af det overskud, der kommer fra de grønne energianlæg, går til kompensation til lokalområdet. Så man fx kan bruge midlerne på naturgenopretning, drikkevandsbeskyttelse, rekreative faciliteter eller landsbyfornyelse.”
Forslag til udbudsmodel for stor-skala-anlæg
KL foreslår, at de store energiarealer – energiøer på land – etableres, så de kombinerer stor-skala-etablering og landdistriktsudvikling. Det kan give et milliardbeløb til landdistriktsudvikling – uden statsstøtte og på frie markedsvilkår. Regeringen har taget stor-skala-tilgangen til sig, men det skal understøttes af økonomiske gevinster til lokalområderne.
”Vi vil gerne hjælpe regeringen med at komme i mål. Derfor har vi foreslået en udbudsmodel for stor-skala-anlæg på land. Det vil åbne markedet for bl.a. de danske pensionsselskaber. Så er der både midler til landdistriktsudvikling og billig grøn strøm til alle danskere. Det må da også være i Folketingets interesse, og vi ser derfor frem til den videre dialog,” siger Martin Damm.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
