Udskiftning i DGI’s hovedbestyrelse
25.1.2019 07:00:00 CET | DGI | Pressemeddelelse
DGI, der tæller 6.300 idrætsforeninger med omkring 1,6 millioner medlemmer, har fået et nyt medlem af hovedbestyrelsen.
Ole Dreyer er trådt ind som afløser for Annette Vilhelmsen, der har siddet i DGI’s hovedbestyrelse i 3 år.
Ole Dreyer brænder for sagen
Ole Dreyer er 52 år og bor på Bornholm. Siden 2012 har han været formand for DGI Bornholm, og som første suppleant til DGI’s hovedbestyrelse har han tidligere været vikarierende medlem af den hovedbestyrelse, han nu bliver en fast del af.
”Jeg glæder mig til udfordringerne og det spændende arbejde i DGI’s hovedbestyrelse. Jeg har DGI inde under huden og brænder for sagen. Bl.a. ligger børn og unge-området mig meget på sinde. Det vigtigt, at vi tænker motion og bevægelse ind i deres liv, så de får en god start på livet. Derfor er det også vigtigt, at vi i DGI har sat gang i et målrettet arbejde med at styrke børn og unges lige adgang til foreningslivet,” siger Ole Dreyer.
Klar til Royal Run på Bornholm
Ole Dreyer bor i Rønne med sin kone og datter, mens de tre voksne drenge er flyttet hjemmefra. Han er uddannet som skibsassistent og har sejlet langfart. De sidste 26 år har han arbejdet for O.V. Jørgensen Hundested Fiskeeksport.
I 2009-2013 sad han i kommunalbestyrelsen på Bornholm, og han er i dag formand for folkeoplysningsudvalget.
Da han var yngre, dyrkede han bl.a. kampsport, fodbold og tennis. I dag bliver det først og fremmest til løbeture, og han forventer selvfølgelig at deltage i Royal Run, når H.K.H. Kronprinsens løb kommer til Bornholm.
Annette Vilhelmsen træder ud af DGI’s hovedbestyrelse
Annette Vilhelmsen fra Kerteminde blev valgt til DGI’s hovedbestyrelse i 2015. I 2016 fik hun stillingen som direktør for uddannelsesinstitution Tietgen, og nye udviklingsprojekter der har givet et arbejdspres, der gør, at hun nu træder ud af DGI’s hovedbestyrelse.
”Det har været utrolig interessant at være med til at sætte retningen for dansk idræt og foreningsliv, og jeg har været rigtig glad for min tid som medlem af hovedbestyrelsen. Men med de nye udviklingsprojekter på Tietgen, så er det desværre ikke muligt at forene jobbet som direktør for Tietgen med opgaverne i DGI’s hovedbestyrelse,” siger Annette Vilhelmsen.
Den tidligere minister og formand for SF har altid haft en stor idrætsinteresse. Hun har bl.a. været gymnastikinstruktør, løbet maraton, spillet tennis og cyklet med Rynkeby til Paris.
Kontakter
Ole Dreyer, tlf. 3018 1940.
Annette Vilhelmsen, tlf. 2088 7064.
Majbritt Andersen, pressemedarbejder i DGI, tlf. 2129 4115.
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6300 foreninger har omkring 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
1.500 landsstævnecykler er blevet til hverdagscykler23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet, Røde Kors centre og idrætsforeninger er blot tre eksempler på, hvor landsstævnecyklerne nu suser rundt. Under DGI Landsstævne i Vejle var cyklerne en bragende succes – nu er de doneret til 74 nye modtagere, hvor de skaber bevægelse og glæde i hverdagen.
9 ud af 10 vil anbefale DGI Landsstævne til andre17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9 ud af 10 deltagere til DGI Landsstævne i Vejle vil anbefale andre at deltage næste gang. Også de frivillige er positive, og Vejle-foreninger modtager 717.000 kr. for den frivillige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
