Udsigt til lørdage med tæt trafik hen over sommerferien
22.6.2021 06:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

I den kommende weekend starter skolernes sommerferie, og dermed affyres også startskuddet til en af de største rejseweekender på året, når danskerne pakker bilen og søger mod grænserne eller sommerlandet.
Helt konkret regner vi med tæt trafik og risiko for kødannelser i udvalgte perioder fra fredag eftermiddag og hen over hele weekenden med den største risiko for trængsel lørdag fra klokken 11.00 – 15.00.
I det hele taget må man regne med, at især lørdagene bliver travle på vejene i løbet af sommerferien.
Det skyldes, at mange holder skiftedag i sommerhusene om netop lørdagen. Og vi forventer, at rigtig mange også i år vil afholde deres sommerferie inden for landets grænser på grund af Corona-pandemien.
I vestlig retning
I starten af sommerferien vil trafikken hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet i vestlig retning fra hovedstadsområdet via E20 Vestmotorvejen mod Fyn og Jylland og via rute 21 Holbækmotorvejen mod Jylland.
Der kan ligeledes være ekstra trængsel på hovedvejene ved de store sommerhusområder ved blandt andet den jyske vestkyst, Skagen og til og fra Nordsjælland.
I takt med udfasningen af flere Covid-19 restriktioner, forventer vi dog også, at der vil være flere danskere, der kører mod udlandet for at afholde deres ferie dér.
Vi forventer derfor, at der kan være ekstra trafik på E45 Sønderjyske motorvej mod den dansk/tyske grænse, på E47 Sydmotorvejen og på E55 Gedser Landevej mod færgeoverfarterne i hhv. Rødby og Gedser.
Der er dog også gode nyheder til dem, der ikke holder ferie. På hverdagene fra uge 26 – 31 forventer vi færre biler på vejene og dermed kortere rejsetid i myldretiden.
Gode råd til ferieturen:
- Kør udenfor de mest trafikerede tidsrum og sæt god tid af til din rejse.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation både før og under køreturen på trafikinfo.dk.
- Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser – f.eks. ved vejarbejder.
- Hav mad og drikkevarer med i bilen.
- Lyt til P4 Trafik under din køretur.
Se hele Vejdirektoratets sommerferietrafikprognose her.
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenter, tlf.: 2061 2664
Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

