Udsigt til bedre erhvervsservice i Greve Kommune
10.3.2022 10:12:50 CET | DI Roskilde Køge Bugt | Pressemeddelelse

Dialogmødet, der kom i stand efter en længere coronapause, viste, hvor positivt det er at mødes og tale sammen. På mange områder har erhvervslivet og kommunen de samme dagsordener. Og på langt de fleste områder var DI Roskilde/Køges Bugt og Greve Kommunes deltagere enige.
Eksempelvis vil der fremover blive taget bedre imod nye virksomheder, der etablerer sig i Greve, mens etablerede virksomheder kan se frem til, at langt flere vil blive inviteret til møder, arrangementer mv. arrangeret af Greve-Solrød Erhverv.
- Vi er ved at opruste på kommunikationsområdet. Og jeg vil opfordre virksomhederne til at melde sig til Erhvervscenter Greve på webadressen ”ErhvervsCentret i Greve”. Det giver adgang til både nyhedsbreve, arrangementer, kurser, events og information om kommunens erhvervsservice, siger Greves borgmester Pernille Beckmann.
Hurtigere behandling af byggesager på vej
Virksomhederne vil også blive præsenteret for en mere effektiv behandling af byggesager fremover. Kommunen arbejder blandt andet på en løsning, hvor virksomhederne vil kunne booke tid med en byggesagsbehandler over nettet. En mulighed som de to bestyrelsesmedlemmer fra DI Roskilde/Køge Bugt Jesper Seidelin Nordby fra Brdr. K. Hansen A/S og Morten Hovmøller fra Gorm Hansen & Søn var glade for.
Der var også enighed om, at det er vigtigt, at virksomhederne henvender sig til kommunen, når de indleder planlægningen af et byggeprojekt, og at de hyrer rådgivere til at hjælpe.
- Vi har gode erfaringer med dialogmøder tidligt i processen. Det kan spare både os og kommunen for tid og penge, når sagerne er komplicerede, sagde Morten Hovmøller.
Erhvervsrettet skoleforløb
På mødet blev der også lagt op til et tættere parløb mellem kommunen og DI om at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Alt for mange skoleelever kommer ikke i job eller i gang med en uddannelse, når de forlader folkeskolen. Det gælder også dem, der dropper ud af gymnasiet.
Pernille Beckmann foreslog, at man kunne etablere en ”erhvervsklasse” for de store elever, hvor de skal kunne kombinere skolegang og arbejde i en lokal virksomhed. Et forslag, der vil blive drøftet i forbindelse med den partnerskabsaftale, som DI har indgået med Greve Kommune.
Følg Dansk Industri på:
Billeder

Information om DI Roskilde Køge Bugt
For yderligere information om DI Roskilde/Køge Bugt:
Seniorchefkonsulent Helen Jensen
Mail: hje@di.dk
Tlf. 2124 4702
Mobil: 2713 4989
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Roskilde får et erhvervsløft på 12 pladser2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune går 12 pladser frem i Dansk Industris erhvervsundersøgelse – virksomhederne kvitterer især for bedre infrastruktur og hurtigere kommunal sagsbehandling.
Lejre taber terræn som erhvervskommune2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne vurderer kommunens erhvervsvenlighed og service markant dårligere end sidste år. Til gengæld går Lejre frem på uddannelse og arbejdskraft.
Virksomheder kvitterer for bedre dialog og stærkere erhvervsservice i Køge2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne fremhæver en styrket dialog med kommunen og en mere sammenhængende erhvervsservice. Det viser Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som samtidig peger på behovet for kortere byggesagsbehandling.
Greve rykker 16 pladser frem: Virksomhederne kvitterer for bedre erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større tilfredshed med erhvervsvenlighed og kommunal administration sender Greve 16 pladser frem.
Solrød er den mest erhvervsvenlige kommune i Østsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solrød Kommune går én plads frem i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed og indtager dermed en 45. plads ud af de i alt 91 kommuner. Det afspejler et stabilt erhvervsklima i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
