Dansk Socialrådgiverforening

UDSATTE SKAL HAVE DET RETTE TILBUD MED DET SAMME

Del
Alle mennesker har forskellige udfordringer og behov. Også socialt udsatte. Derfor skal vi investere langt flere ressourcer i en tidlig og meningsfuld indsats, lyder en af 51 anbefalinger fra Dansk Socialrådgiverforening.

Mennesker med sociale udfordringer har brug for samfundets hjælp, og vi skal bruge de ressourcer, der skal til, for at hjælpe dem – uanset om det betaler sig økonomisk eller ej. Som Lars Benjaminsen fra VIVE påpeger, kan vi dog bruge de 41 milliarder, der i dag går til socialt udsatte, klogere, end vi gør i dag.

Hvis vi sætter tidligere ind med hjælp og støtte, der giver mening for den enkelte, vil mange mennesker få lettere ved at håndtere deres udfordringer, og ofte kan vi dermed forebygge udviklingen af en række af de sociale, fysiske og psykiske problemer, mange udsatte mennesker døjer med.

-       Alt for ofte betyder kommunernes kassetænkning, at kataloget af tilbud til socialt udsatte er meget begrænset. Det betyder, at socialrådgiverne ikke kan give et tilbud, der passer til den enkelte, men i stedet må sende folk i standardforløb, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau. 

Derfor foreslår foreningen, at kommunerne sætter penge af til at investere i indsatsen for socialt udsatte, så de fra starten kan få den hjælp og støtte, de har behov for. På den måde undgår kommunerne at spilde ressourcer på tilbud, der ikke virker, og får samtidig fat i problemerne, før de udvikler sig yderligere.

51 anbefalinger

Flere og mere målrettede, tidlige tilbud er en af de 51 anbefalinger, Dansk Socialrådgiverforening har udviklet i samarbejde med blandt andre foreningens medlemmer for at fremme investeringer i socialt udsatte. Nogle kommuner er allerede i gang, og erfaringerne viser, at investeringerne virker. De udsatte får langt bedre hjælp og støtte til at komme videre i livet, medarbejderne oplever forbedringer af arbejdsmiljøet, og kommunerne slipper for større udgifter senere hen.

-       Det er på alle måder en god idé at investere i indsatsen til socialt udsatte. Vi skal selvfølgelig give den bedst mulige hjælp og støtte til denne gruppe, og når det i mange tilfælde oven i købet fører et bedre arbejdsmiljø og en bedre økonomi med sig, ja så er det bare at komme i gang, siger Majbrit Berlau.

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Journalist Bjarke Hartmeyer Christiansen
bhc@socialraadgiverne.dk
26 27 99 14

Links

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K

70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye