Udsatte københavnere har tjent næsten tre millioner på frikort

Med et socialt frikort i hånden kan hjemløse, misbrugere og andre af samfundets udsatte tage småjobs og tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive trukket i deres kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Og det sociale frikort har været en succes i Københavns Kommune.

Nye tal viser, at udsatte københavnere har tjent 2,8 millioner kroner siden begyndelsen af 2019, hvor frikortet blev indført.

"Jeg glæder mig over de flotte tal. Udsatte mennesker fortjener at opleve, hvordan det er at være en del af det arbejdende fællesskab. Hvor man føler, at man som menneske dur til noget og har værdi på arbejdsmarkedet. Det giver det det sociale frikort mulighed for. For udsatte københavnere er det en kilde til værdighed, ligeværd og stolthed”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Frikortet skal justeres
Lige nu er et udkast til lovforslag i høring, som lægger op til en forlængelse af forsøgsordningen med det sociale frikort på to år.

Men regeringen har lagt op til at forlænge ordningen uden at justere på kendte fejl. Og det er dumt, hvis ideen er, at det sociale frikort skal være mere anvendeligt for de udsatte, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Det støttes af, at 668 københavnere har fået bevilget et socialt frikort, men at kun 246 har gjort aktivt brug af det.

"Vi er ikke i mål. For når kun 246 udsatte faktisk har været ansat, så er der mange med et socialt frikort, som aldrig får gjort brug af det. Og det handler bl.a. om, at frikortet er for tungt at danse med. Administrationen af frikortet skal både være billigere og mindre bøvlet for de virksomheder, som står klar til at ansætte frijobberne. For det er unødigt kompliceret i dag, siger beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.

Lige nu skal arbejdsgiverne indberette løn optjent med et socialt frikort via et særligt it-frikortssystem og manuelt beregne feriepenge, ATP osv.

”Derfor har vi i København også oplevet, at frijobbere, stik imod hensigten, efter arbejdet alligevel bliver modregnet i deres offentlige ydelser. Enten fordi virksomhederne ikke ved, at borgeren har et frikort, ikke orker administrativt bøvl eller ikke kan indberette og bogføre rigtigt. Og så er frikortet jo ikke meget bevendt. Jeg mener, det er på tide, at social- og indenrigsminister Astrid Krag tager bestik af virksomhedernes udfordringer og gør det sociale frikort bedre til gavn både for de udsatte og for de virksomheder, som de løser småjobs for”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Fakta:

• 668 københavnere har fået bevilget et socialt frikort.
• Der har været 1742 småjobs-ansættelser. De fordeler sig på 246 borgere. Dvs. at nogle borgere har haft flere jobs.
• 134 virksomheder har ansat borgere med det sociale frikort.
• De opgaver, som udsatte københavnere har løst, fordi de fik muligheden med det sociale frikort, er meget forskellige. Det kan være støvsugning af en kirke, en tjans bag baren på en festival, fejet en gård eller salg af kunst.