Udsatte borgere bunkes sammen i botilbud på tværs af diagnoser
Stadig oftere lever borgere med lidelser som skizofreni og angst side om side med domsanbragte med adfærdsforstyrrelser og stofmisbrug. Eller mennesker med spiseforstyrrelser deler botilbud med autister. Botilbud, døgninstitutioner og psykiatrien skal nemlig rumme flere og flere forskellige målgrupper af borgere. Det gælder også, selv om arbejdspladserne i mange tilfælde ikke er rustet til opgaven. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som FOA har gennemført blandt op mod 2.000 ansatte på døgninstitutioner, i botilbud og i psykiatrien.
”Det er en skræmmende udvikling og udtryk for, at det specialiserede socialområde er ved at blive udhulet for netop specialiseringsdelen. Problemet er bare, at vi jo altså ikke befinder os på en tøjfabrik, der laver one size fits all-løsninger. Vi har med mennesker med komplekse problemstillinger at gøre. De skal mødes af fagfolk med ekspertise indenfor deres specifikke problemstillinger,” siger sektorformand for Social og Sundhed i FOA Torben Hollmann.
Problemet er kun vokset, siden kommunalreformen i 2007 betød, at kommunerne selv fik ansvaret for botilbud til psykisk syge. Før var ansvaret delt mellem kommuner og amter.
”Hvis det bedste tilbud til en borger med borderline lå i den anden ende af landet, var det dengang stadig det, der blev valgt. I dag bliver borgeren i højere grad placeret under hensyntagen til kommunens økonomi end borgerens diagnose og behov,” siger Torben Hollmann.
Helt konkret angiver 84 procent af de ansatte, at arbejdspladsen modtager borgere, den ikke er rustet til at håndtere. 13 procent oplever, at det sker ofte. Kun 9 procent oplever det aldrig.
Værre endda bliver det af, at 4 ud af 10 samtidig oplever, at tiden er for knap til at bruge relevante faglige metoder i arbejdet med borgerne, ligesom de ikke får den nødvendige uddannelse, supervision og sparring.
Social- og Ældreministeriet har iværksat en evaluering af hele det specialiserede socialområde, der blandt andet skal vurdere forskellige specialiseringsmodeller og hvilke krav, de skal leve op til.
”Men det kan hurtigt blive en gang hule armsving, når det samtidig er besluttet, at en ændret organisering af området ikke må koste ekstra. Det vigtigste er, at en fremtidig model sikrer, at den enkelte borger visiteres til det rigtige tilbud og ikke det billigste,” siger Torben Hollmann.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Vigtig aftale om fremtidens handicapområde2.5.2024 17:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rammeaftale sætter den rigtige retning for helt nødvendige og længeventede ændringer af det specialiserede socialområde, mener FOA, som dog fortsat savner endeligt opgør med privates profit på velfærd.
Frederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirma23.4.2024 13:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Det skaber en utryg hverdag for både borgere og ansatte, når små private plejefirmaer må opgive ævred, mener fagforeningen FOA
Ny uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udført19.4.2024 12:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCN opretter ny uddannelse til paramediciner. Fagforeningen FOA, der organiserer paramedicinerne, mener at det er en god idé at løfte uddanelsesniveauet, men at måden man har valgt at gribe det an på er forkert
Aftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestår18.4.2024 19:35:35 CEST | Pressemeddelelse
FOA ser positivt på det nye forlig på ældreområdet, men understreger, at der venter hårdt arbejde for kommuner og stat og ikke mindst medarbejdere, hvis projektet skal lykkes.
FOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomster15.4.2024 14:28:12 CEST | Pressemeddelelse
FOAs medlemmer har sagt ja til de nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. 82,3 procent stemte for, mens 17,7 procent har stemt mod. Med 93.497 optalte stemmer ligger den samlede stemmeprocent på rekordhøje 67 procent. ”Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende,” siger forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum