Udsatte borgere bunkes sammen i botilbud på tværs af diagnoser

Stadig oftere lever borgere med lidelser som skizofreni og angst side om side med domsanbragte med adfærdsforstyrrelser og stofmisbrug. Eller mennesker med spiseforstyrrelser deler botilbud med autister. Botilbud, døgninstitutioner og psykiatrien skal nemlig rumme flere og flere forskellige målgrupper af borgere. Det gælder også, selv om arbejdspladserne i mange tilfælde ikke er rustet til opgaven. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som FOA har gennemført blandt op mod 2.000 ansatte på døgninstitutioner, i botilbud og i psykiatrien.

”Det er en skræmmende udvikling og udtryk for, at det specialiserede socialområde er ved at blive udhulet for netop specialiseringsdelen. Problemet er bare, at vi jo altså ikke befinder os på en tøjfabrik, der laver one size fits all-løsninger. Vi har med mennesker med komplekse problemstillinger at gøre. De skal mødes af fagfolk med ekspertise indenfor deres specifikke problemstillinger,” siger sektorformand for Social og Sundhed i FOA Torben Hollmann.

Problemet er kun vokset, siden kommunalreformen i 2007 betød, at kommunerne selv fik ansvaret for botilbud til psykisk syge. Før var ansvaret delt mellem kommuner og amter.

”Hvis det bedste tilbud til en borger med borderline lå i den anden ende af landet, var det dengang stadig det, der blev valgt. I dag bliver borgeren i højere grad placeret under hensyntagen til kommunens økonomi end borgerens diagnose og behov,” siger Torben Hollmann.

Helt konkret angiver 84 procent af de ansatte, at arbejdspladsen modtager borgere, den ikke er rustet til at håndtere. 13 procent oplever, at det sker ofte. Kun 9 procent oplever det aldrig.

Værre endda bliver det af, at 4 ud af 10 samtidig oplever, at tiden er for knap til at bruge relevante faglige metoder i arbejdet med borgerne, ligesom de ikke får den nødvendige uddannelse, supervision og sparring.

Social- og Ældreministeriet har iværksat en evaluering af hele det specialiserede socialområde, der blandt andet skal vurdere forskellige specialiseringsmodeller og hvilke krav, de skal leve op til.

”Men det kan hurtigt blive en gang hule armsving, når det samtidig er besluttet, at en ændret organisering af området ikke må koste ekstra. Det vigtigste er, at en fremtidig model sikrer, at den enkelte borger visiteres til det rigtige tilbud og ikke det billigste,” siger Torben Hollmann.