Udrulningen af hurtigt bredbånd buldrer afsted

Danmark er i den absolutte verdenselite, når det handler om at sikre virksomheder og borgere adgang til hurtig og stabil digital infrastruktur. Det skyldes i overvejende grad telebranchens fortsat høje – og stigende – investeringer i udbygning og opgradering af mobilnetværket og fastnetbredbånd. Det viser bredbåndskortlægningen 2022 og De økonomiske nøgletal for telebranchen 2021, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) netop har offentliggjort.
Store investeringer i fastnet- og mobilt bredbånd
Telebranchens investeringer udgjorde i 2021 ca. 10,8 mia. kr., hvilket er en stigning på ca. 500 mio. kr. siden 2020. En stor del af investeringerne er gået til opgradering af mobilnetværket fra 4G til 5G. Det betyder, at danskere på farten får endnu bedre mulighed for at være online og løse opgaver, der tidligere forudsatte en fastnetforbindelse.
I 2021 har der fortsat være store investeringer i udrulningen af hurtigt fastnetbredbånd. Det betyder, at det på landsplan nu er mindre end 70.000 bolig- og virksomhedsadresser, der fortsat ikke har adgang til 100/30 Mbit/s. Vi er med andre ord på vej mod dækning med høje hastigheder til næsten alle danske bolig- og virksomhedsadresser.
Sommerhusområdernes dækningsgrad er eksploderet
Coronakrisen har vendt op og ned på mange danskeres behov for hjemmearbejde og rejselyst inden for landets grænser. Det betyder i mange tilfælde, at en hurtig bredbåndsforbindelse til streaming, videomøder og arbejde med store datamængder har fået større betydning i danskernes sommerhuse. Det ses tydeligt i dækningsgraden for hurtigt bredbånd i sommerhusene, som er steget betydeligt fra ca. 73 pct. i 2020 til ca. 92 pct. i 2022.
Bredbåndskortlægningen på Tjekditnet.dk
På hjemmesiden www.tjekditnet.dk er det muligt at finde alle resultater fra bredbåndskortlægningen 2022 – både nationalt, lokalt samt på adresseniveau. Forbrugere kan finde navne på de teleselskaber, som udbyder bredbånd på hjemmeadressen – og virksomheder og andre interesserede tilbydes adgang til mange interessante data om bredbåndsdækningen.
Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2021
Foruden telebranchens samlede investeringer for 2021, indsamles telebranchens samlede omsætning samt en fordeling på fastnettelefoni, mobil, internet, tv-distribution og øvrig omsætning. Selskabernes resultat før finansielle poster og skat samt antal fuldtidsansatte i branchen indgår også i de netop offentliggjorte økonomiske nøgletal. Der kan dykkes mere ned i de forskellige nøgletal på Tal på teleområdet (sdfi.dk).
Kontakt
Fuldmægtig Laura Møller Nielsen – lmnn@sdfi.dk, tlf.: 5114 9583.
Fuldmægtig Rune Skov Maigaard – htm@sdfi.dk, tlf.: 5114 8343.
Billeder
Information om Klimadatastyrelsen
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø
+45 72 54 55 00https://klimadatastyrelsen.dk/
Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Skal du vinde Grunddataprisen 2025?27.5.2025 14:49:04 CEST | Pressemeddelelse
Klimadatastyrelsen har åbnet for at indstille projekter til Grunddataprisen 2025.
Klimadatastyrelsen satser på bred udrulning af AI22.5.2025 07:02:57 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt og sikkert miljø til generativ AI skal motivere medarbejderne i Klimadatastyrelsen til at tage de nye værktøjer i brug
Klimadatastyrelsen udvider nettet af GNSS-målestationer4.4.2025 08:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Målestationer over hele Danmark holder øje med landets bevægelser. Nu lukker ny station i Hanstholm et hul i nettet i det nordvestjyske.
Årets fotoflyvninger er startet20.3.2025 09:13:24 CET | Pressemeddelelse
Igen i år går Klimadatastyrelsen på vingerne og indsamler data fra luften. De mange data kan herefter bruges til mange forskellige formål i både den offentlige og private sektor
Overgravede kabler og ledninger koster samfundet 1,24 mia. kroner årligt6.2.2025 09:07:32 CET | Pressemeddelelse
Det er en dyr affære, når ledninger og kabler bliver gravet over i forbindelse med gravearbejde. Det viser en ny analyse fra Klimadatastyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum