Ishøj Kommune

Udligningsreform aflyst: Ishøj slipper med et tab på 3,5 mio. kr.

Del
Ishøj Kommune mister fortsat penge i den kommunale udligning, selvom reformen af den er aflyst. Forventningen er 3,5 millioner kroner om året på grund af en justering i den nuværende ordning
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Ishøj stod til at miste 54 millioner kroner om året i et forslag til en reform af landsudligningen, der fordeler penge mellem rige og fattige kommuner. Tirsdag den 17. april 2018 brød forhandlingerne sammen, fordi regeringen ikke kunne blive enig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Folketinget kommer derfor ikke til at vedtage nogen udligningsreform i denne valgperiode.

Ishøj er den kommune, som rent procentuelt stod til at tabe mest på udligningsreformen. Så det glæder Ishøjs borgmester, at reformen ikke bliver til noget på denne side af et folketingsvalg.

Nyheden om forhandlingskollapset er dog ikke lutter lagkage for Ishøj Kommune. På grund af en allerede planlagt ændring af den nuværende kommunale udligning, kommer kommunen til at mangle 3,5 millioner kroner om året fra 2019. Det kan dog ikke helt tage glæden fra Ishøjs borgmester.

”Det er jo peanuts i forhold til det to-cifrede millionbeløb, vi stod til at miste. Det bliver ikke nemt, men jeg vil vurdere, at vi kan finde pengene i budgettet. Og så glæder jeg mig over, at reformen er taget af bordet, for forslaget fra regeringen ramte socialt skævt. Udligningen skal bidrage til et Danmark i bedre balance, men det gør man altså ikke ved at ramme landets fattigste kommune hårdest af alle. Det glæder mig, at vi som byråd nu kan sige til alle Ishøjborgere, at de kan være trygge ved, at vi holder skatten i ro, og at vi undgår de voldsomme besparelser, der ellers var lagt op til. Vi kan fortsætte den positive udvikling, som Ishøj er inde i med flere borgere og virksomheder,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Mister penge til udlændinge

Ishøjs borgmester ærgrer sig dog over, at kommunen mister penge ved, at man, i hans optik, retter én fejl ved at lave en ny i det tilskud, udligningen giver til udlændinge.

I alt bliver der fra 2019 flyttet rundt med 700 millioner kroner i den nuværende udligningsordning på grund af en ny måde at opgøre udlændinges uddannelsesniveau på. De opdaterede tal bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor svarprocenten var på 37 procent. For de øvrige 63 procent er uddannelsesniveauet beregnet på baggrund af de 37 procent, som har besvaret spørgeskemaet.

”Det er typisk ressourcestærke udlændinge, der har besvaret spørgeskemaet – altså de veluddannede. Og når man lader deres svar gælde for alle, så giver det et skævt billede af udlændinges uddannelsesniveau for Ishøjs vedkommende. Her i kommunen mangler mange indvandrere og efterkommere de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger. Det gør, at de enten har lavtlønsjobs eller er arbejdsløse. Vi må kunne forlange, at beregningen af udlændinges uddannelsesniveau sker på et mere validt grundlag,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

I dag modtager Ishøj 252 millioner kroner om året fra landsudligningen, der altså nu tidligst skal reformeres efter næste folketingsvalg.

Kontakter

Billeder

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Download
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Download
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Download
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye