Udlændingenævnets sagsbehandlingstider er fortsat for lange
25.11.2022 11:00:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Udlændingenævnet er stadig for lang tid om at afgøre sine sager. Det viser en ny egen drift-undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har gennemført.
Undersøgelsen viser et voksende problem med nævnets ældste sager. Hvor de ældste sager i første halvdel af 2020 havde en sagsbehandlingstid på mellem to og tre år og udgjorde to procent af nævnets sager, var andelen af sager med en så lang sagsbehandlingstid i 2021 vokset til 14 procent. Desuden er sagsbehandlingstiden i nogle sager nu på mellem tre og fire år.
Samlet havde 42 procent af nævnets afsluttede sager i 2021 en sagsbehandlingstid på et år eller mere.
”Udlændingenævnets sager har ofte afgørende betydning for de involverede, som kan have svært ved at komme videre med deres liv, før de modtager nævnets afgørelse. Selv om myndighederne de seneste år har iværksat en række initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden, må jeg desværre konstatere, at sagsbehandlingstiderne fortsat er for lange, og at nævnet stadigt bruger uacceptabelt lang tid på at afgøre de ældste sager”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Myndighederne har oplyst, at Udlændingenævnet i de seneste måneder har ansat 9 nye sagsbehandlere, og at nævnet i den kommende tid i en periode vil få tilført yderligere personaleressourcer i et målrettet forsøg på at forbedre sagsbehandlingstiden.
Det er myndighedernes forventning, at nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved udgangen af næste år vil være nedbragt til cirka 8 måneder.
Ombudsmandens undersøgelse er gennemført i forlængelse af en tilsvarende undersøgelse, som han lavede i 2020. Også dengang viste resultaterne, at nævnet brugte for lang tid på sine sager.
Ombudsmanden vil i starten af 2024 bede Udlændingenævnet om en ny redegørelse for at følge op på, om de varslede tiltag har haft den forventede effekt.
FAKTA
Udlændingenævnet
Udlændingenævnet er et uafhængigt domstolslignende forvaltningsorgan. Nævnet består af en formand og et antal næstformænd, som er dommere, og det består herudover af advokater, som beskikkes efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nævnet bliver betjent af et sekretariat.
Udlændingenævnet behandler klager over en række forskellige afgørelser på udlændingeområdet, bl.a. myndighedernes afgørelser om familiesammenføring, opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse (erhvervsordninger) og tidsubegrænset opholdstilladelse.
Regler for sagsbehandlingstider
Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag eller på et bestemt sagsområde overskrider det acceptable, beror derfor – hvis der ikke er fastsat særregler – på en konkret vurdering.
Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning altid skal behandles inden for rimelig tid.
Ved vurderingen af, om sagsbehandlingstiden er rimelig, ser man bl.a. på:
- Sagens karakter
- Omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage
- Den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen
- Sagens faktiske og retlige kompleksitet
- Om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.
Se også ombudsmandens overblik #11 i myndighedsguiden om sagsbehandlingstid.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 4247 5091
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 3313 2512
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2025 – bl.a. om den nye ombudsmands visioner for embedet7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af ombudsmandsinstitutionens vigtigste opgaver er at være til stede og tilgængelig for de mest udsatte borgere i samfundet – dem, der af forskellige årsager har svært ved at varetage deres egne interesser. Det skriver den nye Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, i forordet til sin netop offentliggjorte beretning – den første i hans embedsperiode. Ombudsmanden fortæller, at han af samme grund lægger stor vægt på institutionens tilsynsaktivitet. Eller som han selv formulerer det: ”(…) på tilsynsbesøg kommer [vi] ud i marken og i direkte dialog med borgere, der ofte er stillet i vanskelige og belastende situationer. Det kan være børn og unge, der er anbragt på institutioner uden for hjemmet, indsatte i fængsler eller arrester eller patienter på psykiatriske afdelinger.” Ombudsmanden ønsker også at besøge alle landets kommuner og borgerrådgivere for at række ud til også de dele af samfundet. I 2025 besøgte han 10 kommuner, og han regner med at besøge 20 kommuner hvert år
Kommunes brug af funktion i it-system kan give tvivl om oplysninger i børne- og ungesager27.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langeland Kommunes brug af en funktion i det it-system, som kommunens medarbejdere anvender til at behandle sager om udsatte børn og unge, har betydet, at der kan være oplysninger i systemet om aktiviteter og sagsskridt i sagsjournalerne, som ikke er retvisende. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden af egen drift satte i værk, da han i forbindelse med en konkret klagesag og medieomtale blev opmærksom på mulige problemer ved Langeland Kommunes anvendelse af it-systemet. Konkret handler det om kommunens håndtering af såkaldte automatisk genererede aktiviteter i it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” (DUBU), der er indkøbt af KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) og anvendes af de fleste af landets kommuner. Automatisk genererede aktiviteter i it-systemet har til formål at medvirke til, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen og overholder god forvaltningsskik i sager om udsatte børn og unge mv. Kommunens anvendelse af den automatiske funktiona
Ombudsmanden giver en række anbefalinger til Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at have gennemført tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely for at undersøge forholdene for de børn og unge, som er anbragt på institutionen, giver Folketingets Ombudsmand en række anbefalinger til stedets ledelse. Anbefalingerne retter sig blandt andet mod institutionens viden om og brug af magtanvendelse over for de børn og unge, der bor på institutionen, samt de konkrete indberetninger af magtanvendelser. Anbefalingerne angår desuden institutionens husorden og håndhævelsen heraf, de unges mulighed for ekstern kommunikation og undervisningen af de børn og unge, der bor på institutionen. Ombudsmanden har bedt Egely om en underretning om, hvordan institutionen vil følge op på anbefalingerne. To undersøgelser På baggrund af tilsynsbesøget, der fandt sted i efteråret 2025, indledte ombudsmanden også en undersøgelse af Middelfart Kommune om specialundervisningstilbuddet på Egely, da ombudsmanden under tilsynsbesøget fik oplysninger om bl.a., at undervisningen på stedet i en
Behov for øget fokus på dialog mellem retspsykiatriske afdelinger og kommuner i forbindelse med udskrivning af patienter6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i 2025 besøgt landets otte retspsykiatriske afdelinger. I sin netop offentliggjorte temarapport sammenfatter ombudsmanden resultaterne af temabesøgene og kommer med en række generelle anbefalinger. Et af de forhold, som ombudsmanden havde fokus på under besøgene, var de retspsykiatriske afdelingers arbejde med at sikre, at patienter med behandlings- og anbringelsesdomme ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden konkluderer, at både ledelse og personale generelt har fokus på at sikre, at indlæggelsen ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at overvejelser herom indgår i arbejdet med patienternes behandling. Men ombudsmanden modtog også oplysninger, der indikerede, at der kan være risiko for, at nogle patienter er indlagt i længere tid, end der behandlingsmæssigt er grundlag for. Bl.a. kan forskellige vurderinger af patienternes behov i relation til f.eks. bolig og støtte efter udskrivning og dialogen herom risikere at få betydning for indl
Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum