Udlændingenævnets sagsbehandlingstider er fortsat for lange
Udlændingenævnet er stadig for lang tid om at afgøre sine sager. Det viser en ny egen drift-undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har gennemført.
Undersøgelsen viser et voksende problem med nævnets ældste sager. Hvor de ældste sager i første halvdel af 2020 havde en sagsbehandlingstid på mellem to og tre år og udgjorde to procent af nævnets sager, var andelen af sager med en så lang sagsbehandlingstid i 2021 vokset til 14 procent. Desuden er sagsbehandlingstiden i nogle sager nu på mellem tre og fire år.
Samlet havde 42 procent af nævnets afsluttede sager i 2021 en sagsbehandlingstid på et år eller mere.
”Udlændingenævnets sager har ofte afgørende betydning for de involverede, som kan have svært ved at komme videre med deres liv, før de modtager nævnets afgørelse. Selv om myndighederne de seneste år har iværksat en række initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden, må jeg desværre konstatere, at sagsbehandlingstiderne fortsat er for lange, og at nævnet stadigt bruger uacceptabelt lang tid på at afgøre de ældste sager”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Myndighederne har oplyst, at Udlændingenævnet i de seneste måneder har ansat 9 nye sagsbehandlere, og at nævnet i den kommende tid i en periode vil få tilført yderligere personaleressourcer i et målrettet forsøg på at forbedre sagsbehandlingstiden.
Det er myndighedernes forventning, at nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved udgangen af næste år vil være nedbragt til cirka 8 måneder.
Ombudsmandens undersøgelse er gennemført i forlængelse af en tilsvarende undersøgelse, som han lavede i 2020. Også dengang viste resultaterne, at nævnet brugte for lang tid på sine sager.
Ombudsmanden vil i starten af 2024 bede Udlændingenævnet om en ny redegørelse for at følge op på, om de varslede tiltag har haft den forventede effekt.
FAKTA
Udlændingenævnet
Udlændingenævnet er et uafhængigt domstolslignende forvaltningsorgan. Nævnet består af en formand og et antal næstformænd, som er dommere, og det består herudover af advokater, som beskikkes efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nævnet bliver betjent af et sekretariat.
Udlændingenævnet behandler klager over en række forskellige afgørelser på udlændingeområdet, bl.a. myndighedernes afgørelser om familiesammenføring, opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse (erhvervsordninger) og tidsubegrænset opholdstilladelse.
Regler for sagsbehandlingstider
Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag eller på et bestemt sagsområde overskrider det acceptable, beror derfor – hvis der ikke er fastsat særregler – på en konkret vurdering.
Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning altid skal behandles inden for rimelig tid.
Ved vurderingen af, om sagsbehandlingstiden er rimelig, ser man bl.a. på:
- Sagens karakter
- Omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage
- Den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen
- Sagens faktiske og retlige kompleksitet
- Om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.
Se også ombudsmandens overblik #11 i myndighedsguiden om sagsbehandlingstid.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 4247 5091
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 3313 2512
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier rejser principelle spørgsmål10.11.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den nu fungerende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. De to profiler var oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ham i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere. På baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne stadig føres af ministeren som privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden kunne derfor ikke behandle borgerens klage over blokeringen, da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som minister, men ikke deres handlinger som privatperson og partipolitiker. Principelle spørgsmål Sagen har dog givet ombudsmanden anledning til at tilkendegive, at udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand
Nyborg Kommune reviderer udmelding om ytringsfrihed for deres medarbejdere12.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyborg Kommunes hovedudvalg reviderer nu sin tidligere udmelding til medarbejderne og slår fast, at alle ansatte har ret til at udtale sig inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden gik af egen drift ind i sagen, da kommunens hovedudvalg i starten af september skrev til medarbejderne, at de burde gå til nærmeste leder, tillidsmænd eller HR med kritik i stedet for at gå anonymt til pressen. ”Det er vigtigt, at kommunens medarbejdere ikke er i tvivl om, de har ret til at udtale sig til pressen, og at der ikke kan stilles krav om, at en kritik kun rejses internt. Jeg er derfor glad for, at kommunen nu melder ud, at ytringsfriheden naturligvis gælder for alle medarbejdere,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Hovedudvalg beklager Sagen startede med, at kommunens hovedudvalg den 9. september 2022 udsendte en fællesmail til alle ansatte. I mailen blev de ansatte opfordret til at benytte sig ”af de sædvanlige kanaler, som nærmeste leder, tillidsmandssysteme
Dokumenter om myndighedernes COVID-19-bekæmpelse hørte ikke under miljøoplysningsloven7.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aktindsigt i visse dokumenter om myndighedernes håndtering af coronaepidemien skulle ikke vurderes efter miljøoplysningsloven, men efter offentlighedsloven. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse. En journalist søgte hos Sundhedsministeriet om aktindsigt i dokumenter, der lå til grund for et afsnit i den rapport om ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”, som en udredningsgruppe nedsat af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udgav sidste år. Afsnittet omhandlede regeringens orientering af Folketingets sundhedsordførere, og der stod bl.a.: ”Af en e-mailkorrespondance den 15. marts 2020 mellem departementerne i Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet fremgår det, at man i Justitsministeriet er blevet opmærksom på ’… at ordførerne ikke blev orienteret specifikt om SSTs ’høringssvar’ under lovbehandlingen.’ En afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet skriver ligefrem i en orientering den 15. marts 2020 af en række ledende medarbejdere i departementet i Sund
Japanske statsborgeres tilladelser til at arbejde i danske havbrug var ikke undtaget aktindsigt3.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske havbrugsvirksomheder får udenlandske arbejdstagere til Danmark for at hjælpe med at udtage rogn fra ørreder i rognsæsonen. En borger ønskede at få oplyst antallet af udenlandske arbejdstagere, især fra Japan, for en række virksomheder i slagtesæsonen 2021/22. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplyste, at der var givet 33 førstegangstilladelser til de omhandlede virksomheder. Der var tale om opholds- og arbejdstilladelser meddelt på baggrund af udlændingenes særlige individuelle kvalifikationer. Styrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet afviste at oplyse antallet af tilladelser pr. havbrugsvirksomhed. Efter myndighedernes vurdering kunne oplysningerne om tilladelser pr. havbrugsvirksomhed medføre en risiko for identifikation af enkeltpersoner og dermed være omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, der undtager oplysninger om private forhold fra aktindsigt. Denne vurdering er ombudsmanden ikke enig i. Efter ombudsmandens opfattelse
Tilsynsbesøg på Færøerne30.9.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn på Færøerne og besøgt politiets detentioner og venterum samt Færøerne Arrest. Formålet med ombudsmandens tilsynsbesøg er at bidrage til at sikre, at dem, der er frihedsberøvet af politiet eller kriminalforsorgen på Færøerne, behandles værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Ombudsmanden fik generelt et positivt indtryk af besøgsstederne. På en række områder gav tilsynsbesøget dog ombudsmanden anledning til bemærkninger. Besøgene i detentionerne – hvor politiet kan frihedsberøve personer, der er for berusede til at tage vare på sig selv – førte bl.a. til anbefalinger om tilsynet med de frihedsberøvede. Politiet skal således som udgangspunkt allerede under transporten til detentionen tilkalde en læge, der kan tilse den frihedsberøvede. Og sker der anbringelse i detentionen, før lægen er kommet frem, skal politiet holde særlig godt øje med den frihedsberøvede. Læs ombudsmandens afsluttende brev til politiet og det afsl
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum