Udlændingecenter Ellebæk er i bedre stand, men der er fortsat behov for forbedringer
”Der er gjort meget for at forbedre Ellebæks fysiske rammer over de seneste år. Selvom arbejdet med udearealerne ikke er færdigt, så er forholdene blevet markant bedre. Herudover kan der være grund til at have et fortsat fokus på omgangstonen.” Sådan siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, efter et tilsynsbesøg i Udlændingecenter Ellebæk i Nordsjælland. Centeret bruges til at frihedsberøve udlændinge efter udlændingelovgivningens og hjemrejselovensregler.
Ved et tidligere besøg i Ellebæk i 2019 konstaterede ombudsmandens besøgshold, at gange og beboelsesrum i centeret var meget slidte, og at isolationscellerne var i dårlig forfatning. Ombudsmanden anbefalede, at centeret blev bragt i bedre stand, så de frihedsberøvede fik ordentlige fysiske rammer.
Ved det nyligt afviklede tilsynsbesøg kunne besøgsholdet konstatere, at der er gennemført gennemgribende renoveringer, og at langt de fleste afdelinger er i fin stand.
Udearealerne er også blevet forbedret over de seneste år, men ombudsmanden anbefalede dog, at der er fokus på at fortsætte dette arbejde. De frihedsberøvede har adgang til boldbaner sammen med de ansatte. De kan herudover trække frisk luft på egen hånd, men det sker i små indelukker med vægge og loft af stift metalnet, og der mangler tag til at skærme mod regn eller direkte sol.
De frihedsberøvede udlændinge i Ellebæk kommer fra mange forskellige lande og taler mange forskellige sprog. Det er derfor vigtigt, at der i alle tilfælde bliver brugt tolk, når det er nødvendigt – det anbefalede ombudsmanden også ledelsen at sikre.
Det kom også frem under besøget, at der – på trods af at ledelsen havde haft fokus på problemstillingen – kan være episoder, hvor ansatte taler indbyrdes eller til de frihedsberøvede på en uprofessionel eller ”hård” måde. Ombudsmanden anbefalede derfor, at der fortsat er fokus på de ansattes omgangstone.
Ud over ombudsmanden og hans medarbejdere deltog national chef, Maria Ventegodt, og seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder samt direktør Rasmus Grue Christensen og overlæge Marie Brasholt fra DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur i tilsynsbesøget.
Læs ombudsmandens afsluttende brev til kriminalforsorgen.
FAKTA
Udlændingecenter Ellebæk huser bl.a. udlændinge, der er frihedsberøvet efter hjemrejselovens regler, mens de venter på at blive sendt ud af landet. De er som hovedregel underlagt de samme regler som varetægtsfængslede i kriminalforsorgens øvrige institutioner.
Læs mere om Udlændingecenter Ellebæk på kriminalforsorgens hjemmeside.
Formålet med ombudsmandens tilsynsbesøg er at bidrage til at sikre, at personer, der opholder sig eller bor i institutioner, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Mange af besøgene udføres i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder.
Læs mere om ombudsmandens tilsynsbesøg.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Afdelingschef Morten Engberg, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
Sagsbehandlingstiden i sager om eftergivelse af gæld er for lang25.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsen bruger for lang tid på at behandle anmodninger om eftergivelse af gæld til det offentlige. Det kan betyde, at nogle borgere må vente længe på at få afklaret en usikker økonomisk situation. I en netop afsluttet undersøgelse anerkender ombudsmanden, at Gældsstyrelsen er lykkedes med at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på gældseftergivelsesområdet til cirka 8 måneder i 2024. Gældsstyrelsen vurderer imidlertid, at sagsbehandlingstiden stadig er for lang, og det erklærer ombudsmanden sig enig i. ”Eftergivelse af gæld er en mulighed for, at skyldnere, der ikke har nogen reel udsigt til at kunne betale deres gæld, kan opnå en varig økonomisk forbedring og komme videre. En eftergivelsessag kan derfor have stor økonomisk og personlig betydning for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden lægger også vægt på, at Gældsstyrelsen ved udgangen af 2024 havde
Arrester bør øge fokus på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder indsatte24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye temarapport har ombudsmanden fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen. Ombudsmanden har bl.a. konstateret, at de indsatte i visse arrester primært bliver tilbudt arbejde med at flette julestjerner eller lave musetrapper, som ofte bliver smidt ud bagefter. Det skaber utilfredshed hos de indsatte, som ønsker at producere genstande med reel nytteværdi. Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder de indsatte. ”De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet og om muligt gøre de indsatte bedre i stand til at få og passe et arbejde bagefter. Det vil derfor være gavnligt, hvis der i arresterne kan tilbydes cellearbejde, der i højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Fokus på besøg og beskæftigelse Ombudsmanden besøgte s
Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel
Ministerium fejlbehandlede sag om aktindsigt i miljøoplysninger28.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Blandingszoner er vandområder omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af forurenende stoffer må overskride fastsatte miljøkrav. Ministeriet afgrænsede aktindsigtsanmodningen til udelukkende at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der tidligere var blevet oversendt til Folketinget. Men ministeriet oplyste ikke, at der også fandtes andre dokumenter om nabotjekket, og det vedlagde heller ikke en aktliste. Efter ombudsmandens opfattelse måtte anmodningen naturligt forstås således, at advokaten ønskede indsigt i alle dokumenter, der indeholdt dokumentation for ministeriets udtalelse i medierne om størrelsen af blandingszoner i Danmarks nabolande, herunder dokumenter der indeholdt de informationer, som ministeriet hav
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum