Udflytningsaftale løser ikke mangel på studerende

Regeringen og et flertal af partier i Folketinget er netop blevet enige om en tillægsaftale, som udmønter den politiske aftale ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” fra juni sidste år. Partierne har siden januar forhandlet aftalen med udgangspunkt i de indspil, som blandt andre landets professionshøjskoler afleverede til Uddannelses- og Forskningsministeriet i starten af året.

Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler, bakker fortsat op om intentionerne om at sikre bedre uddannelsesmuligheder i hele landet - som er en del af professionshøjskolernes DNA. Og anerkender, at aftalen giver professionshøjskolerne bedre muligheder for at sikre uddannelsespladser også uden for de store byer. 

Samtidig er han stærkt bekymret for, at de gode intentioner ikke kan føres ud i livet på grund af det alarmerende fald i søgningen mod professionsuddannelserne på velfærdsområdet via kvote 2 i sidste uge. Her oplevede sygeplejerskeuddannelsen et fald i søgningen på hele 36 pct. på landsplan i forhold til sidste år. Siden 2017 er søgningen faldet med 45 pct. Samme tendens gælder for pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen.

- Problemet er ikke, at der mangler uddannelsespladser på disse uddannelser hverken i provinsen eller i byerne. Det, vi står overfor, er derimod historien om en bebudet katastrofe: At vores velfærd smuldrer, fordi hospitaler, folkeskoler og børnehaver mangler professionelle og dygtige sygeplejersker, lærere og pædagoger. Og de selvsamme uddannelser mangler studerende. Det er det, som kræver politisk fokus, siger Stefan Hermann.

Fald i søgning til sygeplejerskeuddannelse på 61 pct.
Han advarer mod at tro, at interessen for at søge ind på netop disse uddannelser vender af sig selv. Søgningen faldt kraftigt over hele landet i sidste uge, ikke mindst uden for de store byer. For sygeplejerskeuddannelserne i Esbjerg og Silkeborg faldt søgningen via kvote 2 eksempelvis med henholdsvis 61 pct. og 54 pct. sammenlignet med 2021. Samtidig faldt søgningen til pædagoguddannelsen i Slagelse med 30 pct., mens læreruddannelsen i Hjørring faldt med 38 pct.

Herudover blev det i aftalen ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” besluttet at oprette en læreruddannelse i Svendborg og en pædagoguddannelse i Holbæk. Men de nye uddannelser risikerer en svær fødsel. Fx registrerede den nærliggende læreruddannelse i Odense et fald i søgningen på hele 30 pct. ved sidste uges søgefrist, mens søgningen til pædagoguddannelsen i Roskilde faldt med 25 pct. i forhold til sidste år.

- Når vi kigger ud ad vinduet lige nu, så hænger de politiske ambitioner ikke sammen med de unges reelle søgemønstre mod uddannelser. Vi har brug for, at de store politiske håndtag tages i brug, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen og øge de unges interesse for at blive sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver, siger Stefan Hermann.

Fakta:

- Tallene ovenfor er baseret på professionshøjskolernes indmeldinger, bearbejdet af Danske Professionshøjskoler. Der er tale om 1. prioritetsansøgninger, som er noteret i de nævnte byer af den Koordinerede Tilmelding (KOT).

- Søgningen via kvote 2 mod sygeplejerske-, pædagog-, lærer og socialrådgiveruddannelserne er faldet over de senere år. Fra 2017 til 2022 er søgningen via kvote 2 til sygeplejerskeuddannelsen fx faldet med 45 pct. målt på 1. prioritetsansøgninger. For pædagoguddannelsen er tallet 42 pct., for læreruddannelsen er det 21 pct., mens det for socialrådgiveruddannelsen er 28 pct.