Udenrigsministeriet opruster med nyt kriseberedskab
5.9.2022 11:17:11 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Op til og i ugerne efter Kabuls fald den 15. august 2021 blev der arbejdet i døgndrift i Udenrigsministeriet. Situationen udviklede sig time for time.
”Det var uden tvivl en af de vildeste perioder i min tid som udenrigsminister. Udviklingen gik voldsomt stærkt – og medarbejderne her i ministeriet og hos de andre myndigheder løftede en tilsyneladende umulig opgave under særdeles vanskelige vilkår. Krisen blev løst forbilledligt, men alle lærte også en hel del af forløbet. Nu har vi samlet erfaringerne, og som led i aftalen om styrket diplomati er der afsat et beløb, som giver mulighed for at styrke ministeriets kriseberedskab,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Det stående kriseberedskab skal hjælpe hele organisationen og kan aktiveres ved flere forskellige typer kriser i udlandet. Det gælder for eksempel naturkatastrofer, terror, ulykker, cyber- eller ambassadeangreb.
Læringen fra Afghanistan-evalueringen har været at planlægge efter værst tænkelige scenarier, styrke samarbejdet mellem myndigheder, gennemføre flere øvelser og at etablere et nyt stående kriseberedskab.
Fremover mødes ugens vagthold hver mandag klokken 10 og øver et realistisk og aktuelt krisescenarie på skift med forskellige ambassader og – når det er relevant – ved inddragelse af andre myndigheder. Første gang er mandag den 5. september, hvor udenrigsministeren byder vagtholdet velkommen og overværer den første mandagsøvelse. Første øvelse er et scenarie med et større terrorangreb under en fodboldkamp i udlandet med flere omkomne og sårede fans.
Baggrund
Med det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik og den efterfølgende aftale om styrket diplomati fra marts 2022 blev det besluttet også at afsætte midler til etablering af et stående kriseberedskab i Udenrigsministeriet. Det stående kriseberedskab består af 4 vagthold på hver 12 personer, som på skift står klar døgnet rundt til at møde ind i Udenrigsministeriet med to timers varsel. Samtidig er der etableret en udrykkerliste med ca. 60 chefer og medarbejdere fra ude- og hjemmetjenesten, som vil kunne rykke ud og håndtere kriser lokalt sammen med den danske ambassade i det land, hvor krisen måtte ramme.
Det nye tiltag er således en konkret udløber af Kabuls fald i august 2021, hvor det lykkedes de danske myndigheder at evakuere omkring 1.100 personer fra Afghanistan.
For yderligere information kontakt udenrigsministeriets pressevagt 61979247 (ikke sms)
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
