Udenrigsministeriet opretter task force til danskere i Marokko
16.3.2020 14:46:45 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Jeg har fuld forståelse for de bekymringer danskere i Marokko og deres pårørende har. Derfor har Udenrigsministeriet også siden i går arbejdet benhårdt for at finde løsninger på situationen. Det drejer sig først og fremmest om, at få muliggjort adgang for flyselskaberne til at flyve ind og ud af Marokko under ordnede forhold. Situationen understreger desværre kun alvoren af mit budskab fra i fredags om, at rejsende danskere bør forsøge at arrangere hjemrejse hurtigst muligt.”
Udenrigsministeren understreger, at budskabet til danske rejsende i Marokko er, at de kan være fuldt forvisset om, at Udenrigsministeriet arbejder på højtryk for at finde løsninger i samarbejde med Marokkanske myndigheder, flyselskaber, rejsebranche og europæiske lande.
Udenrigsminister Jeppe Kofod, siger:
”Det er klart, at vi har med et meget stort antal danske og europæiske borgere at gøre. Der kan derfor være kapacitetsudfordringer, men vi arbejder på at finde en diplomatisk løsning med den marokkanske regering. Muligvis allerede i løbet af i dag, så de første danskere forhåbentlig kan være på vej hjem i løbet af relativt få dage med kommercielle fly. Har man særlige behov eller brug for assistance, så kontakt os.”
Udenrigsministeriet er via ambassaden i Rabat og det Globale Vagtcenter i kontakt med mange danskere i Marokko. Der er dog for tiden et ekstraordinært pres på ministeriets telefonlinjer, app og hjemmeside. Kan man ikke komme igennem i første forsøg, så prøv igen lidt senere.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er i Marokko?
- Tilmeld dig Danskerlisten via Udenrigsministeriets App ”Rejseklar” eller på www.um.dk
- Danskere i Marokko, der er tilmeldt Danskerlisten, vil automatisk få opdateringer og informationer fra Udenrigsministeriet via e-mail og/eller SMS
- Hold kontakt med dit rejseselskab, flyselskab og rejseforsikring
- Har du brug for særlig hjælp eller assistance, så kontakt Udenrigsministeriets Marokko-task force, Det Globale Vagtcenter eller Ambassaden i Rabat.
- Udenrigsministeriets særlige task force for danskere i Marokko kan kontaktes på hotlinen: +45 50778600 eller e-mailen coronamarokko@um.dk
Kontakter
For spørgsmål fra pressen, kontakt: Udenrigsministeriets pressevagt, tlf. 61 97 92 47
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
