Udenrigsministeren på sikkerhedspolitisk rundrejse i Nordeuropa
31.5.2023 12:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Norden og Østersøregionen er blevet nyt sikkerhedspolitisk kerneland efter Ruslands invasion af Ukraine. NATO står stærkere med Finland og snart Sverige i Alliancen. Men vi må også uafværgeligt forberede os på nye udfordringer og stigende spændinger. Derfor bliver vi nødt til at stå endnu tættere sammen med vores allierede og partnere i området.
Jeg ser meget frem til at mødes med mine kollegaer i NATO og Østersørådet, hvor jeg vil have tre hovedbudskaber med: Vi skal have Sverige med i NATO inden topmødet i Vilnius er slut. Vi skal holde fast i den markante og vedvarende støtte til Ukraine. Og vi skal styrke robustheden af vores kritiske infrastruktur i Østersøen og andre steder. Det kalder tiden på, både for vores egen sikkerhed og for sikkerheden i Europa.”
Mødet mellem NATO’s udenrigsministre i Oslo finder sted onsdag den 31. maj til torsdag den 1. juni. Det er det sidste NATO-udenrigsministermøde, inden NATO-topmødet bliver afholdt i Vilnius den 11.-12. juli.
Mødet i Østersørådet finder sted i Wismar torsdag den 1. juni til fredag den 2. juni. Rådet samler deltagere fra Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Finland, Island, Polen, Estland, Letland og Litauen. Der afholdes ét årligt møde i Østersørådet, som blev etableret i 1992. Rusland blev suspenderet fra Østersørådet få dage efter invasionen af Ukraine og har siden trukket sig fra organisationen.
For yderligere kontakt: Ledende presserådgiver for udenrigsministeren Victor Boysen.
Nøgleord
Kontakter
Victor BoysenLedende presserådgiver for udenrigsministeren
Tlf:+45 20189593vicboy@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Fra i dag kan danskerne officielt søge karriere i EU – og europaministeren opfordrer alle til at søge5.2.2026 14:02:13 CET | Pressemeddelelse
I dag den 5. februar er der åbnet for tilmelding til udvælgelsesprøven for ansættelse i EU’s institutioner.
Danmark genåbner ambassade i Syrien30.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Syrien vil blive genåbnet i 2026. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn.
Udenrigsministeren ledsager kongeparret på statsbesøg til Estland og Litauen26.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Programmet i Baltikum vil for udenrigsministerens vedkommende både have et ceremonielt og et politisk spor.
Udenrigsministeriet etablerer to nye fora for inddragelse af danske aktører i udviklingssamarbejdet23.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet opretter to nye fora – Partnerskab for Global Udvikling og Eksternt Fagligt Panel. Formålet er at sikre en stærkere og bredere forankring af udviklingspolitikken blandt danske aktører. De to fora skal særligt bidrage til at sætte retning, udmønte og forankre udviklingssamarbejdet.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.1.2026 12:40:49 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 23. januar kl. 8.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
