Udenrigsministeriet

Udenrigsministeren mødes med nordiske og baltiske kollegaer i Moldova

Del
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Chisinau i Moldova for at deltage i møde med de nordiske og baltiske udenrigsministre i det såkaldte NB8-samarbejde. På dagsordenen er samarbejdet mellem NB8-landene og lande som Moldova, der ligger helt tæt på frontlinjen mod Rusland.

Udenrigsministeren vil sammen med sine kollegaer fra Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige mødes med bl.a. Moldovas præsident Maia Sandu, premierminister Dorin Recean og den moldoviske udenrigsminister Nicu Popescu.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Når vi tager til Moldova er det selvfølgelig med Ruslands invasion af Ukraine som bagtæppe. Invasionen er ikke blot et angreb på Ukraine, men også et angreb på de helt basale internationale principper og værdier. Derfor ønsker vi gennem dette nordiske og baltiske samarbejde at vise vores støtte til Moldova, der som konsekvens af krigen står over for et massivt pres. Det gælder ikke mindst i forhold til de kræfter, der ønsker at destabilisere Moldovas demokratiske institutioner.”

Besøget varer fra 26.-28. april.

For yderligere kontakt: Presserådgiver Caroline Secher Andersen // caroan@um.dk //+45 24 62 58 73

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Dan Jørgensen indstillet som energi- og boligkommissær17.9.2024 11:59:22 CEST | Pressemeddelelse

Dan Jørgensen er i dag blevet indstillet til at blive EU’s kommende energi- og boligkommissær af formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Som energikommissær vil Dan Jørgensen få en kerneportefølje i Kommissionen med direkte indflydelse på Europas grønne omstilling og borgernes velfærd samt styrkelsen af EU’s sikkerhed og konkurrenceevne. Boligpolitikken er et nyt fokusområde, som har betydelige overlap med energipolitikken, da langt flere europæere i fremtiden skal have adgang til grøn energi til lavere priser. Dan Jørgensen udtaler om energiporteføljen: ”Energi er den portefølje, jeg allerhelst ville have, så jeg er meget glad i dag. Energipolitik kommer i den kommende tid til at stå helt centralt i EU. Det handler om klima, sikkerhed, konkurrenceevne, jobs og meget mere. Klimakrisen kan kun løses, hvis vi omstiller vores energisektorer væk fra det fossile over til grøn energi. I Danmark er vi gået forrest, og jeg håber og tror at nogle af de erfaringer, vi har gjort, kan

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye