Udenrigsministeren inviterer til online arrangement om åbenhed i EU onsdag d. 9 marts 2022 kl. 14.00
8.3.2022 16:18:42 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Åbenhed i EU er en vigtig dagsorden for udenrigsministeren og for regeringen. Efter bl.a. en stor dansk indsats er der over en årrække opnået fremskridt i EU’s åbenhed, og EU’s institutioner gør generelt mere for at kommunikere om EU’s arbejde til borgerne. Men der er stadig rum for forbedringer.
I forbindelse med Konferencen om Europas fremtid har borgerne vist et stort engagement i åbenhedsdagsordenen. Et borgerpanel har i november 2021 fremsat konkrete anbefalinger til, hvordan EU kan blive mere åbent. Anbefalingerne fremhævede bl.a. behovet for at ”øge tilliden og åbenheden i den offentlige debat”.
Borgernes anbefalinger havde en klar forbindelse til den åbenhedsalliance, som blev lanceret i september 2021, og som udenrigsministeren tog initiativ til. I forbindelse med alliancen har samtlige medlemsstater, Europa-Kommissionen, en lang række Europa-parlamentarikere og den Europæiske Ombudsman tilsluttet sig et åbenhedsløfte (”Transparency Pledge”). Viljen er der: Nu er tiden kommet til at tage de næste skridt.
I morgen, onsdag den 9. marts, vil udenrigsministeren sammen med en række af de involverede borgere, EU-institutionerne, den tyske europaminister og nederlandske udenrigsminister diskutere vejen frem for mere åbenhed i EU på grundlag af borgernes anbefalinger.
Arrangementet foregår på engelsk og alle er velkomne: Mødelink
Yderligere information om arrangementet kan findes på denne side (engelsk).
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
