Udenrigsministeriet

Udenrigsministeren i Kina: praktisk samarbejde skaber konkrete resultater.

Del
Fejring af 10-året for det strategiske partnerskab mellem Danmark og Kina står helt centralt, når udenrigsminister Anders Samuelsen besøger den kinesiske hovedstad Beijing og det kinesiske handelscentrum Shanghai.

Det strategiske partnerskab har de sidste 10 år været hjørnestenen i forholdet mellem Danmark og Kina og danner ramme for myndighedssamarbejdet på vigtige områder som klima, energi, miljø, forskning, innovation, uddannelse og handel.

Udenrigsministeren siger:

”Det dansk-kinesiske forhold er godt, og 10 års strategisk partnerskab har vist, at praktisk samarbejde giver konkrete resultater. Det skal vi markere, og jeg ser frem til at mødes med de mange kinesiske samarbejdspartnere, som har været med til at drive samarbejdet fremad.

Vores samhandel vokser. Kina er i dag Danmarks 6. største eksportmarked. Og der er plads til endnu mere vækst i takt med Kinas fortsatte urbanisering og øgede købekraft. Derfor skal vi også se på hvordan vi kan udbygge det kommercielle samarbejde og hvad vi fra regeringen og Udenrigsministeriets side kan gøre for at hjælpe det på vej.”

Drøftelse af udenrigspolitiske spørgsmål

Under det tre dage lange besøg i Kina får udenrigsministeren også lejlighed til at drøfte internationale og regionale spørgsmål, såsom Nordkorea, med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og direktør for Kommunistpartiets kommission for udenrigsanliggender, Yang Jiechi.

“Vi skal bl.a. drøfte samarbejde om aktuelle emner som den grønne dagsorden og FN’s udviklingsmål. Vi har også en konstruktiv og ærlig dialog om såvel regionale spørgsmål såsom Nordkorea samt om menneskerettigheder.”

Ved en dansk-kinesisk fejring af partnerskabet vil udenrigsministeren tale til repræsentanter fra 40 kinesiske myndigheder, der alle er involverede i samarbejde med danske myndigheder.

Danske løsninger skal gøre boligområder mere attraktive

Som eksempel på et dansk-kinesisk myndighedssamarbejde, besøger udenrigsministeren et byfornyelsesprojekt i QinlongHutongen i det centrale Beijing. Her skal danske virksomheder vise, hvordan kineserne kan højne deres livskvalitet ved at bruge grønne danske løsninger på områder som urbanisering, renovering og bæredygtighed.

Udenrigsministeren får også mulighed for at se Beijing fra oven, når han besøger Beijings højeste bygning, China Zun Tower (528 m), som den danske virksomhed Grundfos har leveret teknologi til i form af vandpumper og airconditioneringsanlæg.

Danske erhvervsinteresser

Danske erhvervsinteresser, bilaterale handelsrelationer og kommercielle muligheder for Danmark i Kina er også på udenrigsministerens program. I Beijing drøfter udenrigsministeren bl.a. globale handelsspørgsmål, samhandel og vilkårene for dansk virksomheder i Kina med handelsminister Zhong Shan. Under sit besøg i Shanghai deltager udenrigsministeren i en række kommercielle events, der skal være med til at åbne nye markedsmuligheder bl.a. inden for fintech.

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye