Udenrigsministeren fejrer Europadag i Berlin
9.5.2023 09:36:39 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
”For Danmark starter Europa i Berlin, så jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at fejre Europadag. I dag markerer vi vores fælles europæiske værdier og drøfter, hvordan vi kan opbygge et stærkere Europa. For at sikre stærke danske aftryk på den udvikling er der behov for et tæt samarbejde med vores tyske naboer. Det samarbejde styrker vi i dag,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Europadagen markeres med et debatarrangement med Europa- og klimaminister Anna Lührmann. Arrangementet afholdes på Humboldt Universitet, hvor de to ministre skal debattere, hvilke udfordringer EU står overfor, og hvordan de kan løses.
En af udfordringerne er, hvordan Europa sikrer sin energi- og forsyningssikkerhed i en verden, der er fundamentalt forandret af Ruslands ulovlige invasion af Ukraine.
Energi- og forsyningssikkerhed er også et hovedtema, når Lars Løkke Rasmussen sammen med den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock er medvært for Baltic Offshore Wind Forum i regi af det tyske formandskab for Østersørådet.
Her vil regeringsrepræsentanter, civilsamfundsaktører og virksomheder drøfte, hvordan der bedst muligt kan skabes mere energi fra havvind i Østersøregionen.
Med mere havvind kan Europa hurtigere gøre sig uafhængig – ikke mindst fra Rusland. Det gavner både klimaet og europæisk sikkerhed.
Også til mødet med vicekansler og økonomi- og energiminister Robert Habeck vil den danske udenrigsminister drøfte EU’s rolle i verden. Herunder energisikkerhed, handelspolitik og konkurrenceevne for EU.
For yderligere information kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson på krijoo@um.dk eller +45 3043 6749
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark genåbner ambassade i Syrien30.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Syrien vil blive genåbnet i 2026. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn.
Udenrigsministeren ledsager kongeparret på statsbesøg til Estland og Litauen26.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Programmet i Baltikum vil for udenrigsministerens vedkommende både have et ceremonielt og et politisk spor.
Udenrigsministeriet etablerer to nye fora for inddragelse af danske aktører i udviklingssamarbejdet23.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet opretter to nye fora – Partnerskab for Global Udvikling og Eksternt Fagligt Panel. Formålet er at sikre en stærkere og bredere forankring af udviklingspolitikken blandt danske aktører. De to fora skal særligt bidrage til at sætte retning, udmønte og forankre udviklingssamarbejdet.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.1.2026 12:40:49 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 23. januar kl. 8.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 21. januar 2026 kl. 14.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
