Udenrigsministeriet

Udenrigsministeren besøger tre ministre i Frankrig

Del
Udenrigsminister Jeppe Kofod besøger fredag d. 2. oktober 2020 den franske hovedstad, Paris. Han skal mødes med tre ministre i den franske regering og drøfte en lang række emner.

På dagsordenen med den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, er blandt andet situationen i Hviderusland og forgiftningen af den russiske oppositionspolitiker, Alexei Navalny.

- Danmark og Frankrig står skulder ved skulder i arbejdet for et stærkere og mere handlekraftigt Europa. Vi skal træde frem i samlet flok, når menneskerettigheder og grundlæggende værdier er under angreb, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Jean-Yves Le Drian og udenrigsministeren skal desuden drøfte en række internationalebrændpunkter, hvor Danmark og Frankrig samarbejder tæt: Kampen mod ISIL i Mellemøsten, det danske bidrag til den fransk-ledede indsats i Mali og flådeoperationen i Hormuz-strædet i Golfen.

- For Danmark bliver Frankrig en stadig vigtigere sikkerhedspolitisk partner. Frankrig og Danmark arbejder i dag tæt sammen i felten med både diplomatiske og militære redskaber for at håndtere fælles udfordringer. Det er i dansk interesse at styrke det samarbejde yderligere, og derfor prioriterer jeg at tage til Paris, udtaler Jeppe Kofod.

Under sit besøg i Paris skal udenrigsministeren også mødes med den franske handelsminister Frank Riester og europaminister Clément Beaune.

Yderlige kontakt: pressevagten@um.dk

Oliver Routhe Skov

Pressechef, Udenrigsministeriet

+45 30541227

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye