Udenrigsministeriet

Udenrigsministeren besøger Bosnien-Hercegovina

Del
Udenrigsminister Jeppe Kofod skal blandt andet mødes med det bosniske præsidentskab og den bosniske udenrigsminister, når han besøger Sarajevo og Mostar fra den 5. til den 7. maj.

Rejsen finder sted efter længere tid med øgede spændinger og løsrivelsestendenser i Bosnien-Hercegovina. Det truer den 26 år gamle fredsaftale, Dayton-aftalen, der kom i stand efter krigen i Bosnien-Hercegovina. Rusland er en aktiv aktør på det vestlige Balkan og har gjort deres for at destabilisere især Bosnien-Hercegovina, blandt andet gennem aktiv støtte til Republika Srpskas løsrivelsesforsøg.

Derfor er det vigtigt for udenrigsministeren at drøfte den politiske situation med den bosniske udenrigsminister og de bosniske ledere, herunder de tre medlemmer af landets kollektive præsidentskab, og understrege Danmarks fortsatte støtte til landets territoriale integritet.

Udenrigsministeren besøger EU’s fredsstabiliserende EUFOR mission, der står for den militære implementering af Dayton-aftalen. Da EU i 2004 overtog ansvaret for den militære implementering af Dayton-aftalen fra NATO, måtte Danmark afbryde deltagelsen i det fredsbevarende arbejde pga. forsvarsforbeholdet.

Programmet vil derudover blandt andet bestå af møde med borgmestrene i Sarajevo og Mostar samt besøg til forskellige borgerkrigsmonumenter.

For yderligere information, kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson: + 45 30 43 67 49

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye