Udenrigsminister Jeppe Kofod samler ministerkolleger om retsforfølgning i Ukraine
20.9.2022 08:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Torsdag den 22. september er udenrigsminister Jeppe Kofod vært for et arrangement om retsforfølgelse af de internationale forbrydelser, der begås i Ukraine efter det russiske angreb på landet. Det sker kort efter befrielsen af den ukrainske by Izyum og afsløringen af massegrave efter den russiske invasion.
Kofod er vært sammen med sine kollegaer Wopke Hoekstra fra Nederlandene, Annalena Baerbock fra Tyskland samt Dmytro Kuleba fra Ukraine.
Ud over en lang række andre ministre deltager blandt andre både chefanklageren ved den Internationale Straffedomstol (ICC) og den øverste anklager i Ukraine, begge afgørende spillere for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest i Ukraine.
- De forfærdelige billeder, vi ser i disse dage, får mindelserne frem fra, da jeg selv stod i Butja for få uger siden og så de frygtelige ødelæggelser, russernes krigsmaskine havde forårsaget. Det er afgørende for mig, at vi kan samle de rigtige mennesker i samme lokale og skabe reel fremdrift i retsforfølgningen, udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.
Kort efter Ruslands invasion tog Danmark initiativ til at oprette et forum for FN-medlemsstater, som arbejder for at fastholde internationalt fokus på at sikre, at de ansvarlige stilles til ansvar for forbrydelserne i Ukraine. Det sker blandt andet ved afholdelse af arrangementet torsdag, når hele verden samles under den årlige ministeruge under Generalforsamlingen i FN i New York.
Arrangementet kommer i forlængelse af Danmarks hidtidige støtte til kampen for retfærdighed efter Ruslands aggression og ministerens deltagelse i ministerkonferencen i Haag i juli.
Torsdagens møde vil både fastholde det klare politiske fokus på accountability og fokusere på det praktiske samarbejde mellem centrale aktører som ICC, ukrainske anklagemyndighed og Eurojust. Koordinationen er essentiel for at sørge for, blandt andetde krigsforbrydelser, der finder sted i Ukraine, bliver undersøgt og de skyldige retsforfulgt.
- Det handler ikke om luftige politiske ønsker om retfærdighed, men om det konkrete arbejde, som foregår på jorden i Ukraine netop nu. Der skal samles beviser, der skal tales med vidner og findes dokumentation, så vi rent faktisk kan stille de ansvarlige for en dommer, siger Jeppe Kofod.
Siden krigens begyndelse er der ifølge den ukrainske anklagemyndighed registreret 33.135 tilfælde af internationale forbrydelser, som efterforskes af de ukrainske myndigheder. Danmark har sammen med en række andre lande bedt ICC om at efterforske situationen i Ukraine. Danmark har desuden støttet blandet andet ICC med udsendt dansk ekspertise samt et ekstra finansielt bidrag til støtte for domstolens arbejde.
For yderligere information om Danmarks arbejde, kontakt Udenrigsministeriets pressevagt på pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 15.00.
Danmark genåbner ambassade i Iran23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Iran er blevet genåbnet. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn. Den danske ambassade i Iran har været midlertidigt lukket for offentligheden siden 10. marts 2026 grundet den alvorlige situation i landet. I lyset af den forbedrede sikkerhedssituation i Iran genåbnes ambassaden i Teheran. Danmarks ambassadør til Iran har siden 19. juni arbejdet fra ambassaden. De iranske myndigheder er orienteret om ambassadens genåbning og ambassadørens returnering. Med genåbningen følger Danmark en række andre EU-lande, som også har genåbnet deres ambassader i Teheran. Genåbningen af ambassaden i Teheran ændrer ikke ved, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle rejser til Iran, ligesom danskere, som opholder sig i Iran, fortsat opfordres til at forlade landet. For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.6.2026 16:53:28 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 08.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn17.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 17. juni kl. 10.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
