Udenrigsminister Jeppe Kofod mødes med FN’s generalsekretær i New York
25.3.2022 07:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod rejser den 24.-25. marts til New York, USA, for at drøfte krigen i Ukraine og det internationale samfunds reaktion på Ruslands uprovokerede aggression.
Udenrigsministeren skal mødes med FN’s generalsekretær António Guterres og en række andre højtstående FN-repræsentanter.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Det internationale samfund har sagt tydeligt fra over for Ruslands helt uhørte invasion af Ukraine. Ikke bare i ord, men også i helt konkret handling. Her har FN spillet en central rolle. Jeg ser frem til mine samtaler med blandt andet generalsekretæren om, hvordan vi fra FN’s side kan gøre endnu mere for at støtte den ukrainske befolkning. Vi skal bruge alle de platforme, vi kan for at lægge maksimalt pres på Putin og hans håndlangere for at standse krigen i Ukraine.”
FN’s medlemslande har reageret kraftigt og klart på Ruslands invasion af Ukraine. Blandt andet vedtog FN’s Generalforsamling den 2. marts en historisk resolution, hvor 141 lande på tværs af verdens regioner fordømte Ruslands angreb og brud på FN-pagten. FN spiller desuden en helt central rolle i forhold til den humanitære indsats i Ukraine.
Danmark har givet markante bidrag til FN’s indsats i Ukraine siden den russiske invasion begyndte. Blandt andet har Danmark givet 105 mio. kr. i humanitær bistand via FN gennem henholdsvis UNHCR, FN’s humanitære landefond (OCHA) og UNICEF. Danmark har også givet 150 mio. kr. i makrofinansiel støtte til at holde hånden under Ukraines økonomi gennem Verdensbanken.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
