Udenrigsministeriet

Udenrigsminister Anders Samuelsen er vært for Europarå-dets årlige ministermøde i Helsingør den 17. og 18. maj 2018

Del

Udenrigsminister Anders Samuelsen er den 17. og 18. maj 2018 i Helsingør på hhv. Kronborg Slot og Marienlyst Strandhotel vært for det årlige udenrigsministermøde i Europarådet med del-tagelse af ministre fra organisationens 47 medlemslande samt HKH Kronprinsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Danmark har siden den 15. november 2017 haft formandskabet for Europarådets Ministerkomité og har gennemført en lang række arrangementer og møder på de fem prioritetsområder, ligesom HKH Kronprinsessen, statsministeren, udenrigsministeren og økonomi- og indenrigsministeren har besøg Strasbourg i perioden. Der er opnået en række resultater, herunder vedtagelsen i april 2018 af ”København-erklæringen” om fortsat reform af det europæiske menneskerettighedssystem, som har været hovedprioriteten for det danske formandskab.

Ministermødet, der er den største begivenhed under formandskabet, finder sted på et tidspunkt, hvor Europarådet er under pres på en række områder. Udenrigsministeren har derfor valgt at sætte organisationens aktuelle udfordringer og fremtidige rolle og mission på dagsordenen for arbejdsmiddagen på Kronborg den 17. maj. Den 18. maj vil ministrene på Marienlyst fortsætte drøftelsen af dette emne, andre aktuelle emner samt træffe en række beslutninger. Udenrigsministeren vil til sidst gøre samlet status for formandskabet og overdrage hvervet til sin kroatiske kollega.

Presseakkreditering er nødvendig og sker hos Europarådets Sekretariat i Strasbourg ved benyttelse af denne akkrediteringsformular. Deadline for akkreditering er den 14. maj 2018 kl. 10.00. Akkrediteringskort afhentes på Marienlyst den 17. maj fra kl. 16.00. Mødetider for pressen følger.

Akkrediteret presse vil have mulighed for at deltage i følgende dele af programmet:

  • Ministrenes og HKH Kronprinsens ankomst til Kronborg den 17. maj 2018 (foto).
  • Arbejdsmiddag for ministrene på Kronborg den 17. maj med drøftelse af Europarådets fremtid. Doorstep umiddelbart før middagen.
  • Møde i Ministerkomitéen den 18. maj på Marienlyst Strandhotel. Pressen vil få lejlighed til at tage billeder under den officielle velkomst, de første minutter af statsminister Lars Løkke Rasmussens åbning af mødet og familiefotoet.
  • Pressekonference på Marienlyst den 18. maj kl. 14.30 med deltagelse af bl.a. udenrigsministeren.

Yderligere information kan fås hos journalist Janina Graae, 40 83 89 37 eller jangra@um.dk. For spørgsmål vedrørende udenrigsministeren kontakt presserådgiver Anne Møller, 41 53 25 26 eller annemo@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 Købehavn K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udenrigsministeren på besøg i Irak14.12.2018 06:00Pressemeddelelse

Som den første vestlige udenrigsminister siden den nye irakiske regerings tiltrædelse besøger Anders Samuelsen Irak. Under besøget har han diskuteret fremdriften i kampen imod ISIL og forsikret den irakiske regering om Danmarks fortsatte støtte i kampen mod terrororganisationer og stabilisering af de befriede områder. Udenrigsministeren opfordrede i samtaler med den irakiske præsident og udenrigsminister til, at den nye irakiske regering har fokus på at gennemføre nødvendige politiske reformer, sikre forsoning og reducere korruptionen. Endelig lancerede Anders Samuelsen det kommende danske stabiliseringsprogram for Irak og Syrien. Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: ”Det er godt at se de positive fremskridt i Irak. Men kampen mod ISIL er ikke slut. Derfor har det også været vigtigt for mig at besøge Irak igen. Jeg havde lejlighed til at takke de danske udsendte fra forsvaret og politiet for deres store indsats. De står i frontlinjen i den klare danske støtte til kampen mod ISIL. D

Regeringen lancerer nyt regionalt stabiliseringsprogram for Syrien og Irak14.12.2018 06:00Pressemeddelelse

Udenrigsministeren og forsvarsministeren lancerer nu et nyt regionalt freds- og stabiliseringsprogram for Syrien og Irak, der dækker perioden 2019–2021. Formålet er at bidrage til en reduktion af regional usikkerhed, terrorisme, migration og den længerevarende flygtningekrise. Indsatserne vil imødekomme akutte stabiliseringsbehov og hjælpe til at sikre en varig fred i Irak og fremme en inklusiv politisk løsning på konflikten i Syrien. Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: ”Koalitionen imod ISIL har drevet terrororganisationen ud af langt de fleste af de områder, de kontrollerede. Vi kan være stolte af den rolle, det danske forsvar har spillet i den opgave. Men indsatsen er ikke slut. Hvis vi skal bekæmpe ekstremisme og terrorisme i det lange løb, og hvis vi skal forhindre nye flygtningestrømme, er der behov for en stærk og dedikeret stabiliseringsindsats. Ellers risikerer vi, at ISIL vender tilbage om kort tid. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan løfte sløret for et nyt stabilis

Nu åbnes der for forsøgsfiskeri af blåmuslinger i Storebælt13.12.2018 07:00Pressemeddelelse

Fra årsskiftet bliver det muligt at fiske blåmuslinger i nye områder som et forsøg. Det skal være med til at give overblik over muslingebestandene. Nu bliver det muligt at fiske efter blåmuslinger i helt nye områder i Storebælt, når fiskeriminister Eva Kjer Hansen åbner op for et forsøgsfiskeri i den nordlige del af Storebælt. Samtidig udvides de områder til muslingefiskeri, der allerede foregår på den østjyske kyst.