Udenlandske dimittender kan afhjælpe manglen på arbejdskraft
Netop nu forhandler Folketingets partier om regeringens reformforslag ”Danmark kan mere I”, som skal sikre et større arbejdsudbud. IDA opfordrer partierne til at fokusere mere på fastholdelse af udenlandske dimittender i forhandlingerne med en række konkrete forslag, som kan medvirke til at tage brodden af manglen på vidensarbejdere indenfor STEM-fagene.

Danmark er dybt afhængig af udenlandske vidensarbejdere, og herhjemme arbejder allerede i dag tusindvis af udenlandske ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater. Men vi mangler alligevel højtuddannet arbejdskraft på disse vitale vidensområder. En mangel, som alle prognoser peger på, vil fortsætte i de kommende mange år.
Men i hele debatten om mangel på arbejdskraft, overser mange den reserve, som udenlandske dimittender udgør. For evner vi at fastholde langt flere af dem, vil de være en stor hjælp for at imødekomme manglen på højtuddannede med indsigt i it, teknologi og naturvidenskab.
”Der er stadig plads til mere ansvarlighed hos arbejdsgiverne og en forbedret beskæftigelsesindsats. Men vi vil samtidig kraftigt opfordre partierne, der forhandler netop nu, til at fokusere mere på de udenlandske studerende og dimittender fra danske universiteter. Helt konkret mener vi, at jobsøgningsperioden for udenlandske dimittender bør forlænges fra de nuværende 6 måneder til 12 måneder. Det vil gøre det muligt for flere af højtuddannede udlændinge at få fodfæste på det danske arbejdsmarked,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA.
I dag kan udenlandske dimittender fra en dansk videregående uddannelse blive i Danmark i en jobsøgningsperiode på seks måneder, og de skal være selvforsørgende gennem hele perioden.
Thomas Damkjær Petersen mener også, at loftet over, hvor mange internationale studerende fra EU- og EØS-landene, der må studere i Danmark, bør sættes på hold.
”I dag er uddannelsesinstitutionerne begrænset af, hvor mange internationale studerende de må optage. Det er uhensigtsmæssigt i en tid, hvor ledigheden for fx ingeniører er under to procent. Derfor foreslår vi, at man sætter loftet i bero på diplomingeniør- samt kandidatuddannelser med stor efterspørgsel, fx matematik, datalogi, bioinformatik og ingeniøruddannelserne, så universiteterne får mulighed for at udvide optaget af internationale studerende inden for disse områder med stor efterspørgsel på arbejdskraft,” siger han.
IDA foreslår også et mere formaliseret samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne om at bygge bro fra studie til job fx gennem jobmatch-arrangementer med særligt fokus på internationale dimittender. Med den seneste politiske aftale om engelsksprogede uddannelser fra juni 2021 er der afsat midler til en beskæftigelsesbonus til de uddannelsesinstitutioner, som lykkes med at fastholde flere internationale studerende. Bonussen kommer dog først i spil i 2025. Det er for lang tid at vente, ligesom flere midler vil styrke indsatsen betydeligt. Derfor er der brug for, at nye midler afsættes nu, som kan styrke institutionernes indsats nu og her.
Den danske stat tilbyder i dag i begrænset omfang stipendier til studerende fra lande uden for EU, som giver dem mulighed for at studere i Danmark uden at skulle betale for uddannelsen selv. IDA mener, at muligheden for at uddele sådanne stipendier bør udvides, så vi kan tiltrække flere udenlandske studerende. Det kan være som arbejdskraftstipendier til internationale studerende fra lande udenfor EU/EØS. Stipendierne kan sammensættes på en sådan måde, at internationale studerende, som efter endt uddannelse i Danmark får beskæftigelse her i mindst et år, kan blive kompenseret for egenbetalingen på uddannelsen. Det vil styrke incitamentet til at blive og arbejde i Danmark, mener Thomas Damkjær Petersen.
IDAs formand peger på, at de udenlandske dimittender en god forretning for Danmark. Damvad Analytics har tidligere dokumenteret, at det samfundsøkonomiske bidrag for hver eneste internationale dimittend fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i gennemsnit løber op i en lille mio. kr., i perioden fra de starter med at studere til otte år efter endt uddannelse - uagtet at ikke alle bliver i Danmark.
”Det vil gavne dansk erhvervsliv her og nu og øge vores fælles velstand, hvis vi bliver bedre til at fastholde langt flere udenlandske dimittender, som har studeret i Danmark. Jeg håber, at de partier, der forhandler om ”Danmark kan mere I”, vil lade sig inspirere af disse forslag,” siger Thomas Damkjær Petersen.
IDA har 2.800 internationale studerende som medlemmer og 8.800 internationale medlemmer, som arbejder i Danmark, ud af en samlet medlemsskare på knap 140.000.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Højt arbejdstempo sender stresstallene i vejret16.5.2022 11:02:14 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hvert femte IDA-medlem føler sig stressede. For en stor dels vedkommende skyldes stressbelastningen et konstant pres fra høj arbejdsmængde og manglende ledelse. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra IDA.
Civilingeniør Laura Klitgaard er ny formand for IDA7.5.2022 14:53:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største fagforening for højtuddannede – Ingeniørforeningen, IDA – har valgt nordjyden Laura Klitgaard som ny formand.
IDA: Regeringens strategi er ambitiøs, men afgørende bekymring står tilbage5.5.2022 08:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens digitaliseringsstrategi kan ifølge IDA placere Danmark i den absolutte verdenselite, når det gælder etisk forsvarlig og effektiv brug af data, men er undervældende, når det gælder om at klæde borgerne bedst mulig på.
Pensionskommissionens forslag peger i den rigtige retning4.5.2022 09:34:44 CEST | Pressemeddelelse
Pensionskommissionen har netop præsenteret sine forslag til en forbedring af pensionssystemet bl.a. med en lempeligere levetidsindeksering samt en mulighed for at sætte ratepensioner på pause. Begge forslag bakker IDA op om.
Johanne Skotte er ny talsperson for IDAs studerende2.5.2022 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
STEM Students har valgt Johanne Skotte til IDAs nye studietalsperson
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum