Frederikshavn Kommune

Udenlandsk firma gør havn til europæisk vækstcentrum

Del

Frederikshavn Havn underskriver kontrakt med amerikansk gigant, der åbner milliard marked

Frederikshavn Havn har skrevet kontrakt med det amerikanske selskab Modern American Recycling Services, der senest i 2017 etablerer sig i Frederikshavn. Firmaets nye aktiviteter forventes at skabe 150 – 200 jobs på havnen, og aftalen er samtidig en vigtig byggesten i det strategiske fundament for den kommende havneudvidelse til 571 millioner kroner.

Modern American Recycling Services er et selskab med hovedaktiviteter inden for ophugning og genbrug af olieplatforme og skibe. Selskabet har 40 års erfaring på området, fra eksempelvis den Mexicanske Golf, hvor ophugning af platforme har været i gang i en årrække.

Kontrakten omfatter en lejeaftale på et betydeligt areal på havnen samt en håndteringsaftale omkring det metalskrot, der produceres i forbindelse med ophugningsaktiviteterne.

"Havnens strategi har miljø- og genindvindingsindustri som et af fokusområderne, og det har længe været vores ønske at få et etableret selskab med erfaring fra offshore olie og gas til at etablere sig i Frederikshavn. Den partner har vi nu fundet i Modern American Recycling Services, som har en imponerende referenceliste til olie- og gasindustrien", siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør Frederikshavn Havn.

De kommende aktiviteter vil desuden bidrage til etablering af følgevirksomheder og jobskabelse, både lokalt, regionalt og nationalt, hvilket naturligvis glæder Frederikshavns borgmester Birgit Hansen: "Det er en stor gevinst, at udenlandske virksomheder viser interesse for vores kommende havneudvidelse i Frederikshavn. Med etableringen af Modern American Recycling Services i Frederikshavn sender vi et godt signal til omverdenen om, at der ligger store muligheder både for danske og udenlandske virksomheder ved at etablere sig her".

Direktør for Erhvervshus Nord i Frederikshavn, Niels Christensen ser kontrakten som et resultat af en målrettet indsats og ser frem til at hjælpe virksomheden på plads: "Det er rigtig glædeligt at Modern American Recycling Services har valgt at etablere sig i Frederikshavn. Vi er dygtige til at arbejde sammen her i Frederikshavn, og når vi gør det, så lykkes tingene for os. Det skal vi fortsætte med, for vi har et uforløst potentiale i forhold til at tiltrække nye virksomheder og investeringer til Frederikshavn. Det er Modern American recycling Services et strålende eksempel på.  Der er meget mere at hente. Vi glæder os til at byde Modern American Recycling Services velkommen", siger Niels Christensen.

Yderligere information

Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør Frederikshavn Havn: 40 62 60 05 / ms@fhhavn.dk

Birgit Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune: 29 16 30 39 / bihn@frederikshavn.dk

Niels Christensen, direktør Erhvervshus Nord: 23 36 91 81 / nics@erhvervshusnord.dk

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum