Forsikring & Pension

Udendørs gør det selv-projekter kalder på en ulykkesforsikring

Del
Foråret er over os, og dermed er udendørsfolket med hang til have- og andet gør det selv-arbejde på vej op i omdrejninger. Men ifølge statistikkerne kommer alt for mange til skade undervejs. Hver tredje dansker havde ikke en ulykkesforsikring, da skaden skete. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension på basis af en undersøgelse fra Epinion.

Nogle slapper af ved det. Ren terapi. Andre gør det af nød og af pligt. Enten i egen have eller i andres. Vi klipper hæk, slår græs, kløver brænde, ordner tagrender eller maler lige noget træværk. Uheldigvis var der i 2016 knap 20.000 danskere, der undervejs i projekterne kom ud for en ulykke. Det viser de seneste tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.
 

Er du uheldig og må på skadestuen, er det betryggende at have en ulykkesforsikring. Den kan nemlig hjælpe dig økonomisk, hvis du får konstateret varige mén. Men der er mange danskere, der ikke har en ulykkesforsikring. Faktisk havde 44 procent ikke en forsikring, da de kom til skade under havearbejdet, mens 31 procent ikke havde en forsikring under gør det selv-arbejdet.

Det viser en ny spørgeundersøgelse, som Epinion netop har lavet for brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Tallene overrasker Forsikringsoplysningen, hvor konsulent Anja Lintrup Sørensen kun kan opfordre gør det selv-folket til at undersøge behovet for at være dækket af en ulykkesforsikring.

- Det er hurtigt og nemt at finde og sammenligne ulykkesforsikringers priser, dækning og services på Forsikringsguiden.dk, siger Anja Lintrup Sørensen. Forbrugerrådet TÆNK og Forsikring & Pension står bag Forsikringsguiden, der er nem at bruge også på smartphones og tablets.

I de første fire måneder af 2017 besøgte danskerne Forsikringsguiden.dk knap 100.000 gange. Kun 14 procent af disse besøg handlede om ulykkesforsikringer.

- En ulykkesforsikring dækker dig i tilfælde af et ulykkestilfælde. En ulykkesforsikring kan udbetale erstatning, hvis du får varigt mén (på mindst fem pct.), får beskadiget tænderne eller dør på grund af en pludselig ulykke. Når du køber en ulykkesforsikring, skal du tage stilling til, hvad din forsikringssum skal være, samt om du ønsker tilvalgsdækninger, som bl.a. kan sikre en højere dækning ved alvorlige skader, siger Anja Lintrup Sørensen.

Når du vil købe en ulykkesforsikring, så spørg dig selv:
1. Skal forsikringen dække dig hele døgnet eller kun i fritiden?
2. Har du brug for tillægsforsikringer som fx brilleskade, behandlingsudgifter, dobbelter-statning osv.
3. Hvor stor et mén skal du have for at få erstatning? Fx fem eller otte procent
4. Sammenlign ulykkesforsikringers pris, dækning og services på www.forsikringsguiden.dk

Forsikringsoplysningens gode råd til havearbejdet:
- Kast dig ikke ud i opgaver, som du usikker på, om du kan klare selv
- Tjek at sikkerhedsanordningerne virker på dit udstyr – og lad være med at ændre eller pille ved dem
- Stop altid græs- eller hækkeklipperen, hvis noget har sat sig fast
- Brug solidt fodtøj og sikkerhedsudsyr
- Sørg for have en ulykkesforsikring
- Brug www.forsikringsguiden.dk til at se, hvad en ulykkesforsikring koster og dækker.


Om Forsikringsguiden.dk

Forsikringsguiden.dk er et effektivt, overskueligt og troværdigt online forbrugerværktøj til at sammenligne forsikringer fra forsikringsselskaber i Danmark. Forsikringsguiden.dk, der er nem at bruge - også på mobil og tablets - har fokus på både dækning, services og pris modsat andre lignende online-værktøjer til forsikringer, hvor der kun er fokus på pris.

Forbrugerrådet TÆNK og brancheorganisationen Forsikring & Pension står bag Forsikringsguiden.dk. Der er 23 selskaber med på Forsikringsguiden, som udgør mere end 90 pct. af markedet for de forsikringer, du finder på Forsikringsguiden.


Kilder:

Epinion har for Forsikring & Pension i perioden 11. april – 23. april 2017 gennemført i alt 5.030 interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

Ulykkes Analyse Gruppen, Ortopædkirurgisk Afd. OUH. Antal tilskadekomne udendørs i have/boligområde, som blev behandlet på Skadestuen OUH Odense. http://www.ouh.dk/wm448131

Nøgleord

Kontakter

Jesper Hjorth Jespersen, kommunikationskonsulent, Forsikring & Pension, 41 91 91 01, jhj@forsikringogpension.dk


Anja Lintrup Sørensen, konsulent, Forsikringsoplysningen, als@forsikringogpension.dk

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye