Udendørs arbejde kan mindske risikoen for brystkræft
14.2.2021 08:00:10 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Kvinder, som bruger en stor del af deres arbejdsliv udendørs, har en lavere risiko for at få brystkræft senere i livet end deres medsøstre, der har arbejdet indendørs, og eksempelvis tilbragt tiden på kontoret.
Det er konklusionen på den nye undersøgelse, der viser, at gevinsten begynder at vise sig, efter at kvinderne har haft udendørsarbejde i ti år i løbet af deres arbejdsliv. Her har kvinder over 50 år en lille, nedsat risiko på otte pct. for at udvikle brystkræft. Efter mindst 20 års udendørsarbejde er risikoen 17 pct. mindre.
Studiet er baseret på data fra en række registre, og forskerne har ikke et endeligt svar på, hvad den biologiske forklaring er:
– Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad årsagen er, men vores hypotese er, at de muligvis kan tilskrives dannelsen af D-vitamin, som sker, når vi får ultraviolet stråling fra solen. Noget forskning tyder på, at D-vitamin kan beskytte mod brystkræft, så det kan være en del af forklaringen, siger ph.d.-studerende Julie Elbæk Pedersen, der har stået i spidsen for det nye studie.
Forskerne understreger, at det kun er nødvendigt med kort tid i solen for at få dækket sit behov for D-vitamin, og at man sagtens kan få behovet dækket, samtidig med at man følger rådene om, hvordan man passer på sin hud i solen.
Kaffe i forårssolen
Der findes i dag kun få undersøgelser af, hvilken betydning det har for kvinder at have udendørsarbejde.
På baggrund af den nye undersøgelse er det nærliggende at overveje at holde kaffepausen udendørs af og til, hvis man tilbringer hele arbejdsdagen indenfor. Men Julie Elbæk Pedersen understreger, at man endnu har for lidt viden til at give direkte anbefalinger.
– Men hvis kommende undersøgelser bekræfter det, vores resultater har vist, kunne det godt give mening at opfordre kvinder med indendørs arbejde til at bruge lidt tid udendørs i løbet af dagen, siger Julie Elbæk Pedersen.
Den nye undersøgelse er offentliggjort her: Pedersen JE. et al.: Occupational exposure to solar ultraviolet B radiation and risk of subtypes of breast cancer in Danish women. Occupational & Environmental Medicine
Kontakter
Julie Elbæk Pedersen, ph.d.-studerende ved Kræftens Bekæmpelse, mobil: 2447 5349 e-mail: juliep@cancer.dk
Kræftens Bekæmpelses pressevagt: 3525 7400
Mette Weber, kommunikationsrådgiver ved Kræftens Bekæmpelse, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Forskning viser: Derfor venter vi med at gå til lægen9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskning viser, at det ikke kun er kendskabet til symptomer, der afgør, om vi søger læge. Vores egen måde at fortolke symptomerne på spiller også en vigtig rolle. Derfor er Kræftens Bekæmpelses råd enkelt: Det er nok ikke noget ... Men hvis det er nyt, bliver ved og er svært at forklare, så er det en god idé at få det tjekket hos sin læge.
Kræftens Bekæmpelse åbner nyt rådgivningstilbud på Aalborg Universitetshospital5.11.2026 14:59:27 CET | Pressemeddelelse
Nu kan kræftramte få rådgivningssamtaler i Hospitalsbyen.
Knæk Cancer støtter nyt professorat i senfølger efter kræft29.10.2026 09:12:30 CET | Pressemeddelelse
Karin Brochstedt Dieperink er ny professor i senfølger efter kræft.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for sårbar situation for kræftpatienter29.10.2026 08:41:45 CET | Pressemeddelelse
Rigshospitalet skal sikre både hjælp fra andre hospitaler og nyansættelser, så operationer kan sikres.
Kræftens Bekæmpelses formand får pris for mangeårig indsats for bedre palliation28.10.2026 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Helen Bernt Andersen er meget taknemmelig for at modtage Liv&Død Prisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
