Flere steder i verden oplever hospitaler, at der ikke er mundbind, kitler, handsker eller sikkerhedsbriller nok til de læger og sygeplejersker, der behandler COVID-19-patienter.

Det har store konsekvenser, for uden værnemidler risikerer hospitaler at blive smittespredere. Derfor har flere steder afvist patienter, der har problemer med vejrtrækningen, begrænset aktiviteten på hospitaler eller helt lukket for behandling for at beskytte personalet og undgå, at smitten spreder sig.

Ikke alene har det betydning for patienter, der er ramt af COVID-19, og som kan have svært ved at få den nødvendige behandling. Det betyder også, at behandlingen af andre sygdomme – som kan være livstruende – ikke kan gennemføres.

Derfor frygter Læger uden Grænser, at manglen på værnemidler til COVID-19-behandling også kan blive årsagen til, at vi ser flere sygdomstilfælde og i værste fald dødsfald på grund af andre sygdomme, som ikke bliver behandlet.

”Det er helt afgørende, at vi har værnemidler nok, og at de bliver fordelt til de steder, der har størst behov. Manglen hæmmer ikke blot vores mulighed for at stoppe spredningen af COVID-19. Det forhindrer os også i at udføre andre livsvigtige opgaver såsom operationer og behandling af smitsomme sygdomme som mæslinger og tuberkulose. En sygdom som tuberkulose koster 1,5 millioner menneskeliv om året. Næsten tre dør i minuttet verden over. Og hvis vi ikke kan behandle, som vi gør nu, så risikerer vi at se endnu flere døde,” siger Hanne Klink Epstein, medicinsk programkoordinator i Læger uden Grænser.

Ligesom COVID-19 kan tuberkulose smitte ved hoste.

I Kenyas største slum, Mathare, bor over en halv million mennesker. Her har mange private behandlingssteder været nødt til at lukke for at undgå smitte, og fordi de mangler værnemidler. Samtidig er mindst ét offentligt sundhedscenter lukket ned, og personalet er sendt i karantæne, fordi nogle af dem blev testet positive for COVID-19. Og selv steder, der fortsat er åbne, har restriktioner.

”Nogle hospitaler afviser at tage imod patienter med vejrtrækningsproblemer, selv når man ved, at de ikke er smittet med COVID-19. Derfor ender patienter med tuberkulose, astma og lungebetændelse i isolationsområder til COVID-19-patienter. Det resulterer i forsinket behandling og større eksponering for disse patienter og deres familier,” siger Hajir Elyas, som er læge og projektkoordinator for Læger uden Grænser i Mathare.

Også Læger uden Grænser risikerer at være tvunget til at lukke bl.a. vores akutte, livreddende aktiviteter ned, hvis ikke det snart bliver muligt at skaffe yderligere værnemidler.

I Liberia er situationen også problematisk, fordi der mangler sikkerhedsudstyr til sundhedspersonalet. Her er mange hospitaler lukket på grund af pandemien. Og de steder, der stadig kører, er på langt lavere blus. Bl.a. har Læger uden Grænser været nødt til midlertidigt at lukke en operationsstue for børn på et hospital og må henvise akutte tilfælde til andre hospitaler uden den nødvendige specialisering. Med hospitalslukningerne og begrænsningerne risikerer vi at se flere eksempler af underernæring og malaria - særligt blandt børn.

Også i Haiti er der stor mangel på masker og kitler og på coronatest. Og samtidig har de ikke tilstrækkeligt med personale på grund af rejserestriktioner, fortæller Læger uden Grænsers landechef i Haiti, Hassan Issa.

”Vi har været tvunget til at ændre på vores vagter på Grands Brûlés-hospitalet og bruge det samme personale hele tiden, som arbejder utrætteligt for at håndtere denne krise,” siger han.