Uddannelser skal finansiere politiaftale
Regeringen vil hive millioner ud af gymnasier og videregående uddannelser for at skaffe penge til nærpoliti

For at skabe ”tryghed først” har den socialdemokratiske regering valgt, at lade gymnasier og videregående uddannelser bidrage med et trecifret millionbeløb de kommende fire år. Udspillet til en ny politiaftale skal nemlig betales af blandt andet en reduktion af uddannelsesinstitutionernes markedsføringsmidler, hvilket ærgrer formanden for Ingeniørforeningen, IDA, Thomas Damkjær Petersen.
”Løftet om helt at afskaffe det udskældte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, ser dermed ikke ud til at blive overholdt fuldt ud, og det er derfor trist læsning. Regeringen har slået sig op på, at den ville stoppe besparelserne, og i stedet se uddannelse som en investering. Det billede er svært at genkende med udspillet til en ny politiaftale,” siger han.
IDAs formand har overordnet svært ved at se, hvorfor uddannelsesområdet overhovedet skal blandes ind i noget så fjernt som en ny politiaftale. Han understreger desuden, at uanset om regeringen vælger at kalde det en reduktion af markedsføringsmidler, så er det samme som at rulle besparelserne ud over uddannelsesinstitutionerne.
”Uagtet hvad man mener om udgifter til markedsføring, ændrer det ikke ved, at det reelt er en besparelse på uddannelsesområdet, da institutionerne får én samlet pose penge. Markedsføring dækker endvidere over udgifter til blandt andet åbent-hus-arrangementer, brobygningsaktiviteter, informationsmaterialer om studier i forbindelse med studievalg og meget mere, hvilket er vigtige aktiviteter – blandet andet i relation til at få flere unge til at vælge en STEM-uddannelse. Helt basalt vil selv de institutioner, der bruger meget få penge på markedsføring, blive ramt af regeringens nye minihøster,” siger Thomas Damkjær Petersen.
IDAs formand håber nu, at der ved de politiske forhandlinger om en ny politiaftale, vil komme bedre idéer til finansiering på bordet.
”At lade uddannelsesinstitutionerne betale, er i hvert fald ikke en god idé,” siger han
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Danskerne er imod masseovervågning14.1.2021 11:08:43 CET | Pressemeddelelse
Et flertal af danskerne ser ingen grund til at teleselskaberne er tvunget til at opbevare oplysninger om deres færden
Mads Fisker er ny pressechef i IDA4.1.2021 12:00:55 CET | Pressemeddelelse
Mads Fisker er ny pressechef i Ingeniørforeningen, IDA, som med 131.000 medlemmer er Danmarks største interesseorganisation og fagforening for akademikere. Mads Fisker kommer fra en stilling som kampagne- og programchef i Greenpeace, hvorfra han tager stærk erfaring med fra både pressearbejde og sociale medier. Mads Fisker bliver chef for fire pressemedarbejdere og starter 1. marts 2021.
Under halvdelen af danskerne har installeret Smittestop-appen22.12.2020 13:50:46 CET | Pressemeddelelse
Manglende tro på funktionalitet og frygt for den personlige datasikkerhed afholder mange danskere fra at downloade appen Smittestop
Marianne Andersen modtager IDA's ligestillingspris10.12.2020 14:15:22 CET | Pressemeddelelse
Grundlægger af foreningen High5girls, Marianne Andersen, modtager Ingeniørforeningen, IDA's ligestillingspris Agnes & Betzy-prisen i 2020.
Corona-vaccine er et oplagt mål for hackerangreb9.12.2020 17:27:32 CET | Pressemeddelelse
Alle virksomheder og institutioner, der arbejder med corona-vaccine, vil blive udsat for angreb fra hackere, vurderer it-sikkerhedsekspert
Finanslov med grønne aftryk peger fremad6.12.2020 15:05:38 CET | Pressemeddelelse
Midt i en corona-tid er det lykkedes at sikre starten på flere vigtige klimatiltag på næste års finanslov
Grøn transportaftale hiver klimanølet ud af slæbesporet4.12.2020 18:17:43 CET | Pressemeddelelse
Endelig kom den længe ventede transportaftale, der indeholder en række gode, grønne tiltag, men som ikke får os helt ud i overhalingsbanen endnu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum