Uddannelser handler om kvalitet frem for geografi
27.10.2021 10:04:28 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Det danske uddannelsessystem var en del af pakken, da regeringen i dag kunne præsentere anden etape i sin ”Tættere på”-strategi. Udover et stort fokus på sundhed, fremhæver regeringen blandt andet behovet for at få dækket de steder, hvor der er huller på landkortet, når det gælder om at sikre unge geografisk nem adgang til ungdomsuddannelser.
”Det er fornuftigt, at man har fokus på, hvordan vi kan optimere hele uddannelsessystemet og sikre, at flest muligt unge får de bedste muligheder for at gennemføre en uddannelse. Vi har dog ikke brug for discountuddannelser, men uddannelser af høj kvalitet, og derfor skal man passe gevaldigt på med bare at smøre de tilgængelige midler ud i et tyndt lag over hele landet,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Når det eksempelvis gælder erhvervsuddannelserne, kan det godt give mening i højere grad at udbyde grundforløbene lokalt. Men på hovedforløbene, hvor undervisningen bliver mere specialiseret, er det helt nødvendigt, at de krævede undervisningskompetencer og tekniske faciliteter er til stede på den enkelte skole, og at der investeres yderligere i dette for at sikre, at vi uddanner til fremtiden.”
En af regeringens forklaringer på behovet for at kigge nærmere på uddannelsessystemet er udfordringerne med fraflytning fra yderområderne.
”Men det er efter vores mening en fejl at tro, at man på sigt kan undgå denne fraflytning ved blot at placere skoler i større antal i disse områder. I stedet gælder det om at sikre, at det er attraktivt at bosætte sig udenfor de store byer, og det kræver blandt andet, at det er muligt at få et job i lokalområdet,” vurderer Troels Blicher Danielsen.
”Hvis regeringens Tættere på-ambition skal opfyldes, så kræver det altså, at der er jobs at finde, og at virksomheder har adgang til den nødvendige arbejdskraft. Den grundlæggende udfordring adresserer regeringen desværre slet ikke i deres udspil i dag, og det er ellers det allerstørste problem for virksomhederne – og dermed danskerne – allerede nu.”
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum