Uddannelse til superhelt
13.2.2023 12:56:28 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Deltag i vores superhelteuddannelse og få styr på dine kræfter og den rette forklædning – og bliv klar til at tage kampen op mod byens værste skurk. Efter endt uddannelse bliver du udstyret med det sjældne superheltepas og kan bryste dig af titlen som autoriseret superhelt.
Vi starter kl. 10.30 med en oplæsning om superhelte, men kommer du senere, kan du stadig nå at være med i legen.
Væk din indre superhelt til live
Fra januar til juli beskæftiger bibliotekerne i Næstved sig med temaet transformation. Vi har sikkert alle på et tidspunkt drømt om at kunne transformere os til en rigtig superhelt. For selvom det ikke kræver en ydre styrke eller store kræfter at udføre en heltegerning, kan der alligevel være tidspunkter i livet, hvor ekstra kræfter ville være rart. Bare man kunne træde ind i en telefonboks og kort efter komme ud, forvandlet til en helt i stramtsiddende blåt tøj, med et flot ”S” på maven - og iført røde støvler, underbukser og kappe.
Den gratis uddannelse til superhelt er åben for alle børn i alderen 4-10 år. Mød op på Næstved Bibliotek lørdag den 4. marts kl. 10.30-12.00 – og gå hjem som en vaskeægte superhelt!
Kontakter
Anne Hauge MadsenBørnekulturformidler
Tlf:55884164annhma@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek afholder workshop om trivslen i det lokale LGBT+ miljø29.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. november kl. 16:30-19:00 afholder LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek en workshop som giver unge LGBT+ personer en stemme og inviterer lokale aktører til at være med til at skabe flere inkluderende fællesskaber.
Næstved Bibliotek sætter fokus på beredskab med temadag26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 7. november står i beredskabets tegn, når Næstved Bibliotek afholder temadag med et varieret program om beredskab og krisehåndtering. Det sker i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, der ligger hus til flere af programpunkterne i Gl. Ridehus. Tag hele familien med og bliv klogere på, hvordan I kan forholde jer, hvis krisen rammer.
Fire eftermiddage med digtoplæsninger på Næstved Bibliotek26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessante digte, der afføder spændende samtaler. Det er hvad Næstved Bibliotek inviterer til på fire tirsdage i efteråret, når rækken af digtoplæsninger ved den grønne væg på biblioteket fortsætter. Temaet er denne gang ”Danske sangtekster”.
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
