Krifa

Uddannelse af ufaglærte: A-kasserne skal tage ansvar

Del
Hver tredje ufaglærte bliver ikke præsenteret for muligheden for uddannelse, når de taler med jobcentret. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Men i virkeligheden burde de danske a-kasser tage mere ansvar, mener Krifas formand.

Det er ikke nemt at få job på det danske arbejdsmarked, hvis man ikke har et skolebevis i rygsækken. Og selvom det aldrig er for sent at få en uddannelse, bliver over tredjedelen af de ufaglærte ikke præsenteret for muligheden, når de er til samtale på jobcentret.

En ærgerlig tendens, mener Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa.

- Flere af vores ufaglærte medlemmer oplever, at det at få en uddannelse gør dem mere sikre i deres kompetencer og klæder dem bedre på til de opgaver, de står overfor. Derfor er det ærgerligt, at så mange slet ikke kender til muligheden for uddannelse.

Papir på evner gennem uddannelsesløft
Søren Fibiger Olesen mener, at a-kasserne og jobcentrene skal samarbejde for at informere de ufaglærte om deres uddannelsesmuligheder. Fx findes en ordning, der kaldes uddannelsesløft, som giver et ufaglært a-kassemedlem mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, mens han eller hun er på dagpenge.

- Vi har de sidste år haft meget fokus på at vejlede om muligheden for uddannelsesløft. Og det er noget, vores medlemmer glædeligt tager imod. Så meget, at 42 % af alle dem, der er på uddannelsesløft i år, kommer fra os, siger Krifa-formanden.

A-kasser skal hjælpe til
Han mener derfor, at a-kasserne også har et ansvar, når det kommer til at give de ufaglærte papir på deres kompetencer.

- Det skal være en fælles indsats at få folk i arbejde. Både a-kasserne og jobcentrene skal støtte op om at få en god og kvalificeret arbejdsstyrke i Danmark. Også fordi, det gør en stor forskel for det enkelte menneske. 

Nøgleord

Kontakter

Fra: Krifa
Kontakt: Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa
Tlf.: 2544 4008

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye