Udbygning af Fynske Motorvej går op i gear
30.3.2021 10:06:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Vejdirektoratets entreprenør, M. J. Eriksson, har valgt at dele strækningen mellem Nørre Aaby og Gribsvad i to, og starter længst mod vest fra Nørre Aaby frem til øst for Gremmeløkke Å. Den del påtænkes udført i begge retninger i 2021. Den resterende strækning mellem Gremmeløkke Å og Gribsvad udbygges i 2022.
”Vi har siden november 2020 arbejdet på at forlænge de broer, der fører kommunevejene under motorvejen. Det har trafikanterne på motorvejen oplevet som pletvise vejarbejder med en hastighedsnedsættelse til 80 km/t. Nu bliver der et 10 km langt vejarbejde, hvor hastigheden er 80 km/t hele vejen,” siger Mike Boesen, seniorprojektleder i Vejdirektoratet.
I dagene efter påske starter Vejdirektoratets entreprenør med at lave en trafikomlægning, så trafikanterne kommer ind og kører i to smalle kørespor i hver retning.
Vejarbejdsstrækningen
I østgående retning vil der blive arbejdet fra rasteplads Lillebælt Syd og kort forbi den tidligere rasteplads Ålsbo Syd, mens strækningen i vestgående retning er en smule kortere. Der er det igen fra kort før rasteplads Ålsbo Nord frem til rampeanlæg 57 ved Nørre Aaby.
Trafikale konsekvenser
På vejarbejdsstrækningen bliver nødsporet inddraget til arbejdsareal til entreprenøren, og strækningen omstribes, så der bliver to smalle kørespor i hver retning.
På grund af de smalle spor og vejarbejdere tæt på trafikken sættes hastigheden ned til 80 km/t. Det skal være med til at sikre, at det er sikkert for både trafikanter og vejarbejdere at færdes på og tæt op ad motorvejen.
”Vi forventer ikke, at vejarbejdet giver anledning til de store gener for trafikanterne. Vores beregninger viser, at det ikke skulle give anledning til kødannelse, men rejsetiden på de 10 km vil forlænges med cirka. 3-4 minutter,” siger Mike Boesen.
I forbindelse med vejarbejdet opsætter Vejdirektoratet smiley-tavler, så trafikanterne løbende får en indikation af, hvor langt der er tilbage af vejarbejdet. Ligeledes er der opsat trafikovervågningskameraer på strækningen, så Vejdirektoratets Trafikcenter i København kan følge trafikken tæt og sikre fremkommeligheden via hurtig hjælp i forbindelse med hændelser på vejen. Det skal forbedre forholdene for bilisterne, mens motorvejsstrækning udvides.
Sammenlignet med den seneste udvidelse af strækningen Odense V - Gribsvad vælger entreprenøren nu at arbejde på en kortere motorvejsstrækning med vejarbejder ad gangen. Det giver en fordel for trafikanterne.
Nøgleord
Kontakter
Jonas JohnsenIngeniør, trafik
Tlf:5130 8199jonas@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Læs mere om projektet.
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på cykelsti ved Faaborg28.9.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 30. september og en uge frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på cykelstien på rute 44 ved Faaborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om nye cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave28.9.2026 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. oktober inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om de kommende cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave, der skal gøre det tryggere og mere sikkert at cykle på strækningen.
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
