Boligsiden

Udbuddet af huse falder i 68 kommuner

Del
I 68 ud af landets 98 kommuner er udbuddet af huse faldet siden september sidste år. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden.dk.
Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk

Der er lige nu omkring 36.900 huse til salg på boligmarkedet, og det er fire procent færre end samme tidspunkt sidste år. Zoomer man ind på de enkelte kommuner, er der fald i udbuddet i hele 68 kommuner. Største fald ses i Vallensbæk, hvor boligkøberne har fået knap 38 procent færre huse at vælge imellem hen over det seneste år. Det viser en ny opgørelse over udbuddet fra Boligsiden.dk.

Top 10 over de kommuner, hvor faldet har været mest markant, er præget af omegnskommuner til hovedstaden, men også smørhullet Frederiksberg, universitetsbyen Roskilde og Aarhusforstaden Odder er at finde på listen.

”Når udbuddet falder, kan det været udtryk for to ting. At der enten er sket en stigning i salget, der laver et indhug i udbudsmassen, eller at færre vælger at sætte boligen til salg. Sådan som boligmarkedet ser ud nu, står køberne i kø til huse i områderne omkring de større byer, hvor priserne appellerer lidt bredere. Årsagen til faldet i kommuner som Vallensbæk og Glostrup er, at der fortsat bliver solgt rigtig mange huse – og endda hurtigere end de seneste par år,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

De faldende udbudstal sker på trods af, at interessen for at sælge ikke er aftaget. Det betyder en øget rotation i boligudbuddet.

Her er udbuddet fordoblet
Ser man omvendt på de resterende 30 kommuner, hvor udbuddet af huse er steget, markerer Brøndby sig med en fordobling af antallet af huse til salg. Stigningen på knap 105 procent er forårsaget af, at der er kommet mange nye huse på markedet i kommunen, mens der ikke ses samme eksplosive fremgang i salget, der har ligget stabilt i perioden.

”Vi oplever generelt prisstigninger på boligmarkedet, men i særdeleshed i og omkring hovedstaden. Derfor er incitamentet til at sælge også blevet større i flere af kommunerne. Og når vi ser en forskel på to nabokommuner som Brøndby og Vallensbæk, skyldes det netop antallet af nye boliger, der varierer fra kommune til kommune. Ligger salget samtidig stabilt, giver antallet af nye boliger alt andet lige et større udsving til plussiden,” siger Birgit Daetz.

Også i Lejre, der gennem de seneste år har oplevet en opblomstring på boligmarkedet, er der sket en stigning. Modsat Brøndby Kommune er der samtidig med, at langt flere sætter huset til salg, også sket et løft i handlen. Det påvirker, at stigningen er noget lavere, helt præcist 19,7 procent.

Se udbudstal på samtlige boligtyper, kommuner, landsdele og regioner på Boligsiden.dk.

Største fald i udbuddet af huse:

(Kommune/ændring seneste år i pct.)

Vallensbæk -37,9 %

Frederiksberg -35,5 %

Glostrup -29,3 %

Odder -28,9 %

Roskilde -23,2 %

Hillerød -21,6 %

Hørsholm -20,3 %

Gladsaxe -19,4 %

Herlev -18,4 %

Rødovre -17,6 %

Største stigning i udbuddet af huse:

(Kommune/ændring seneste år i pct.)

Brøndby 104,9 %

Lejre 19,7 %

Egedal 17,9 %

Læsø 14,7 %

Frederikssund 13,2 %

Gribskov 12,4 %

Køge 11 %

Ikast-Brande 8,3 %

Kerteminde 8,3 %

Hvidovre 8,2 %

(Ændringen dækker over forskellen i udbudstal for villaer og rækkehuse 1. oktober 2017 sammenlignet med udbuddet samme tidspunkt i 2016. Kilde: Boligsiden.dk)

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit C. Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail:
bcd@boligsiden.dk. Læs flere nyheder på Boligsiden.dk.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye