Udbuddet af boliger stiger og øger boligkøbernes valgmuligheder
2.7.2021 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Der er ved indgangen til juli over 40.000 boliger til salg i Danmark, viser nye udbudstal fra Boligsiden. Det er første gang siden nytår, at det samlede udbud ligger over 40.000. Det betyder, at udbuddet af boliger nu stiger igen efter det kraftige fald sidste år under corona.
Det voksende udbud gælder for alle boligtyper, og køberne har dermed både fået flere huse, lejligheder og sommerhuse at vælge imellem den seneste måned.
”Der er to forklaringer bag det generelt stigende udbud. For det første har vi igennem de seneste uger set et mindre fald i antallet af handler. Samtidig ser vi, at der bliver sat mange nye boliger til salg, og i en periode, hvor vi ikke ser det samme boom i salget, som vi normalt gør på denne tid af året, bidrager det til at få det samlede udbud til at vokse,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Udbuddet af boliger er stadig lavt
Ser vi nærmere på de tre største boligtyper, er der tale om, at udbuddet af villaer og rækkehuse er steget med 2,2 procent den seneste måned. Der er samtidig kommet 7,4 procent flere ejerlejligheder på markedet, imens udbuddet af sommerhuse er steget med 6,1 procent siden primo juni.
I rene tal svarer det til, at huskøberne i løbet af den seneste måned har fået cirka 500 flere huse at vælge imellem. Udbuddet af lejligheder er vokset med cirka 400 styk, og sommerhuskøberne har fået cirka 300 ekstra sommerhuse at se på.
Der er dog stadig plads til, at udbuddet kan vokse en del, for det samlede niveau af boliger til salg, er trods stigningen stadig på et lavt niveau.
”Før corona lukkede landet ned, havde vi et samlet udbud, der lå omkring 55.000 - 65.000 boliger til salg, og med det in mente er det nuværende udbud stadig lavt. Men det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at det markante fald i udbuddet er stoppet. Det samlede udbud har været stagnerende i de seneste måneder, og nu ser vi, at udbuddet begynder at vokse,” siger Birgit Daetz.
Det stigende udbud er en tendens, der gælder over hele landet. Kun i Region Syddanmark er der sket et fald i antallet af ejerlejligheder til salg.
Udbuddet på boligmarkedet primo juli 2021:
|
Boligtype |
Antal boliger til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
24.800 |
2,2% |
-20,3% |
|
Ejerlejligheder |
5.905 |
7,4% |
-17,0% |
|
Sommerhuse |
5.338 |
6,1% |
-24,9% |
|
Alle boligtyper* |
40.476 |
3,6% |
-21,2% |
(Alle boligtyper dækker over villa, rækkehuse, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
Lejlighedspriserne i København krydser 70.000 kr. pr. kvm.12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang betaler lejlighedskøberne i Københavns Kommune i gennemsnit over 70.000 kr. pr. kvm., når de køber ejerlejlighed. Det viser de nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
