Udbud falder på ny efter travl start på boligmarkedets 2021
3.2.2021 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse

Udbuddet af boliger faldt igen i januar. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden for primo februar. Alene den seneste måned er antallet af villaer og rækkehuse til salg faldet med 5,6 procent, og i forhold til for et år siden er udbuddet nu en fjerdedel lavere end dengang.
”Antallet af huse til salg er faldet hver måned siden corona-nedlukningen i marts sidste år, og det er usædvanligt, fordi udbuddet typisk stiger i starten af året frem mod foråret, hvor det begynder at falde i takt med, at antallet af handler stiger. Sådan er det ikke i år. For udbuddet falder markant, og der bliver solgt så mange boliger, at nogle uger i januar har overgået selv de bedste forårs- og sommeruger de seneste år. Det er en atypisk udvikling,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Det er ikke kun udbuddet af huse, der er faldet. Der er 6,9 procent færre ejerlejligheder til salg nu end for en måned siden, mens antallet af sommerhuse på markedet er faldet med 10,2 procent.
”Normalt ser vi månedlige fald i udbuddet på en halv, hel eller måske halvanden procent. De fald i udbuddet vi ser lige nu er på et helt andet niveau, end vi er vant til. Og ser vi på de årlige fald, afslører de, at antallet af sommerhuse på markedet næsten er halveret,” siger Birgit Daetz.
Flere nye til salg end normalt
På trods af det meget lave udbud er der godt gang i fødekæden til boligmarkedet. For alene i de første fire uger af januar er der kommet cirka 8.600 boliger til salg. Det er omtrent 2.000 flere end i de første fire uger af januar sidste år.
”Sælgerne har opdaget, at der bliver solgt mange boliger, og at priserne er historisk høje. Derfor kommer der da også flere boliger til salg end normalt, men det er ikke nok til at sikre et stabilt udbud, hvor vi ser de små månedlige udsving, vi er vant til. Så nok er der flere sælgere end normalt, men fordi der er så mange købere, så ser vi, at udbuddet bliver mindre hver måned,” siger Birgit Daetz.
På trods af de store fald i udbuddet er der fortsat cirka 25.000 villaer og rækkehuse, omtrent 5.000 ejerlejligheder og godt 4.000 sommerhuse til salg.
”I en historisk kontekst har køberne et meget lille udvalg lige nu. Men det er ikke det samme som, at der ikke er noget at vælge imellem. Det er der. Og som vi har set i januar, kommer der hele tiden nye boliger på markedet, og vi forventer, at det fortsætter i forårsmånederne,” forudser Birgit Daetz.
Udbuddet på boligmarkedet primo februar 2021:
|
Boligtype |
Antal boliger til salg |
Ændring seneste måned (%) |
Ændring seneste år (%) |
|
Villaer og rækkehuse |
24.790 |
-5,6 % |
-25,4 % |
|
Ejerlejligheder |
5.077 |
-6,9 % |
-28,9 % |
|
Sommerhuse |
4.375 |
-10,2 % |
-47,6 % |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
Lejlighedspriserne i København krydser 70.000 kr. pr. kvm.12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang betaler lejlighedskøberne i Københavns Kommune i gennemsnit over 70.000 kr. pr. kvm., når de køber ejerlejlighed. Det viser de nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
