Udbrud af fugleinfluenza i østjysk hønsebesætning
16.11.2020 18:33:34 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Prøver fra Statens Serum Institut viser mandag eftermiddag, at en hønsebesætning i Tustrup ved Randers er ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8. Udbruddet kommer efter en uge, hvor der er fundet fugleinfluenza i vilde fugle på spredte lokaliteter fra den tyske grænse i syd til Aalborg i nord.
- Et udbrud af fugleinfluenza i tambesætninger er særdeles alvorlig for besætningen og en trussel for alle ejere af fjerkræbesætninger, for sygdommen har en høj dødelighed, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsens, John Larsen.
Fødevarestyrelsen vil i samarbejde med Beredskabsstyrelsen stå for aflivningen af fjerkræbesætningen senere på ugen. Fødevarestyrelsen etablerer en 3 km zone rundt om den smittede farm, hvor alle fjerkræbesætninger bliver underlagt særlige restriktioner samt en 10 km zone med intensiv overvågning af vilde fugle og fjerkræbesætninger.
- Vi afliver den smittede besætning for at forebygge smittespredning, og opfordrer fjerkræavlere i hele landet til at tage alle nødvendige forholdsregler. Det er bl.a. vigtigt, at de beskytter deres fjerkræ mod vilde fugle med overdækning og tag, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsens, John Larsen.
Når Fødevarestyrelsen finder fugleinfluenza i en dansk besætning går der straks besked om udbruddet til bl.a. EU. Som følge af internationale aftaler stopper eksport af æg, fjerkræ og fjerkræprodukter til visse markeder uden for EU i mindst tre måneder. Handel med EU-landene kan fortsætte som hidtil.
Mens fugleinfluenza er meget alvorlig for fugle er der ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i fugle i Europa, herunder H5N8.
I øjeblikket indsamles og testes fugle fra hele landet. Svar forventes løbende.
Yderligere oplysninger:
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på telefon 22 84 48 34
Læs mere om fugleinfluenza på Fødevarestyrelsens hjemmeside:
Bekendtgørelse om krav til ejere af fjerkræ
Bekendtgørelse om forbud mod arrangementer med fugle og fjerkræ
Pressemeddelelse om sidste uges fund af fugleinfluenza i vilde fugle
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum